Ja, jeg må nok konstatere, at bloggen her ikke har fundet sin ideelle form og slet ikke sit publikum. De to størrelser famler stadig i blinde efter hinanden, eller er der kun tale om een famlende størrelse? Det er ikke til at sige. Jeg kan se, ved at kikke lidt rundt i blog-verdenen, at mine indlæg er for lange og måske også lidt for tunge til at passe rigtigt ind her. Jeg vil begynde med at gøre indlæggene kortere.
Idag vil jeg skrive en boganmeldelse. Det drejer sig om en lille tynd bog, som snart skal afleveres på biblioteket igen. Det drejer sig om en lidt luftig gør-det-selv-terapeutisk håndbog. En af den slags, som giver én en, omend kortvarig, fornemmelse af, at livet kunne være meget lysere og lettere. Den er svensk og den inspirerede mig til mit blog-indlæg om Janteloven tidligere, men her skal jeg så omtale bogens mere terapeutiske kvaliteter.
"du og din jante - en resaguide i janteland." af Maria Appelqvist og Bo Pedersen, 2009. Sverige.
Bogen tager udgangspunkt i, at Janteloven virker ved tre momenter:
1. misundelse og usikkerhed opstår altid ved forandring
2. Jante får os til at tro, at den enes gevinst er den andens tab, uanset hvad som er virkeligheden og
3. Jantelovens formål er derfor at forhindre forandring eller begrænse forandringerne til det som Janteloven kan håndtere.
Herefter kaster forfatterne sig ud i en samfundsanalyse af højst tvivlsom art. De ser os som midt i et service og netværkssamfund, som er fri for klassemodsætning på nogen måde, og som følgelig er fri til at samarbejde med alle i udelukkende win-win-situationer. Desværre er der nogle Janter, som ikke helt er kommet med i den nye og fagre tid, angiveligt på grund af deres forandrings-negativitet, og de står tilbage på perronen med noget, som forfatterne kalder "tillært hjælpeløshed". Det er dem bogen er skrevet for! Det er folk som gerne vil skifte job, men som siger "det går nok ikke" eller "det kan jeg vist ikke". Her er det så man skal opruste sin civilcourage, sætter sig igennem med mere tillid til at turde stikke hovedet frem og stå op for sig selv.
Det er jo alt sammen genkendeligt nok, men så kommer de med et eksempel på, hvad de mener, og her er det kæden hopper lidt af for mig. Eksemplet er, at hvis man står i en kø i en butik og en springer over i køen, så er det vigtigt for alle! at man siger fra og genopretter den fornuftige fælles orden. Tænk det ville jeg have troet var en rigtig Jante-adfærd: smålig, misundelig, pedantisk og perspektivløs; noget jeg selv kunne finde på, når jeg er rigtig indebrændt!
Bogen er fuld af den slags mærkelige selvmodsigelser og en anden vanskelighed ved bogen er, at den argumenterer skiftevis på et meget abstrakt samfundsmæssigt plan og på et meget snævert personorienteret plan. På et tidspunkt er den tæt på at argumentere for, at det er skadeligt at forholde sig kritisk, ikke mindst til den globaliserede ny verden, som åbenbart er et indiskutabelt gode. Det personorienterede plan er det jeg fik mest ud af. Her følger anbefalingerne al anden assertionstræning med Johari's vindue om, hvad ved jeg om mig, hvad ved de andre om mig som jeg ikke ved hvad ved alle om mig og hvad ved ingen om mig og herfra kan man så, gennem heroisk selvhævdelse og åbenhed, udvidde sit sociale funktionsfelt, og bearbejde såvel den indre som den ydre Jante og videre i den dur.
Jeg synes faktisk det var interessant at det var Janteloven som blev omdrejningspunktet i denne selv-hjælps-bog. Jeg kunne godt tænke mig en mere vidgående undersøgelse af Jantelovens sociologiske værensform og jeg tror bestemt den kan bruges intelligent i en personlig udvikling. Det er værd at arbejde videre med, hvis nogen skulle have lyst til det.
OK. Lidt kortere blev det vist, gjorde det ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar