Titlen er vistnok taget fra Hans Præst Sørensen, men er meget genkendelig. Janteloven. Aksel Sandemoses beskrivelse af et provinsielt og meget konformt miljø i Nykøbing Mors, der blev til en beskrivelse af den stærke kulturbevarende mekanisme, som er fungerende endnu idag i hele Skandinavien. Janter er nogle halvblinde størrelser, som insisterer på, at virkeligheden er som Jante ser den og ingen myndighed eller person har magt til at ændre på noget, som er stemt af med de andre Janter. Det er en slags cementering af en kollektiv gensidighed og samarbejde. Et værn imod forandring. Den Svenske Rigsdag har diskuteret et lovforslag, som ville afskaffe Janteloven! Man ville hellere have ”Gnosjöanda”, som er en iværksætter-håndværker-ånd, som kendes fra Finnlandet (Jönköbing-egnen). Det er ingen joke! Dokumentationen kan findes her. Forslaget blev dog opgivet!
Når man ser på Jantelovens 10 bud (Moses har ikke levet forgæves!) så er det indlysende, at det virker som en spændetrøje på en, som vil tænke nyt og udvikle verden. En jante er en lille flad knap af bly, tæt på værdiløs, og sådan skal en Jante også være, ifølge Sandemoses Jantelov. På det politisk-økonomiske område, har Janteloven givet os velfærdssamfundet og en tro på, at sammen kan vi afbøde tilfældighedernes grumme hasardspil med liv og helbred, til fælles bedste. Der er jo nemlig indbygget en vis snusfornuft i Janterne. Det virker rationelt i Janteland, at hver enkelt individ ikke skal sikre sig personligt imod alverdens trusler og ulykker, men kan forlade sig på kollektivt beskyttelse. På det personlige plan, kan det have en pris, at man ikke kan stikke ud fra mængden, uden at blive hamret ned, som et søm i et bræt. Misundelse og konkurrencelyst er nok en biologisk kondition, som gør et sådant kollektivt system fuld af spændinger.
Det er lidt interessant at se på, hvordan Sandemose har udviklet beskrivelsen af denne lovmæssighed. Han begyndte tidligt at drikke. Hans far førte en dagbog, hvori han noterede: Du skal ikke tro, du er noget, når du drikker! Du skal ikke tro, du er ligeså meget som os, når du drikker! Osv. Det, der er Sandemoses fortjeneste er, at han så det generaliserede budskab i faderens formaninger. Det blev formuleringen af, hvordan vi møder det, som truer os. Og det er jo ikke altid farligt, det vi føler os truet af. Nogle gange er det bare det ukomfortable ved at skulle tænke os om eller skulle udvikle os en smule eller at en anden snupper vores plads, fordi vi hvilede os for meget, eller måske at vores selvværd blev betvivlet, fordi vi ikke selv turde stå op for os selv. Det er selvindlysende hvad fejlen er ved, at gøre sig selv så flad, så man ligner de andre Janters mindste fællesnævner, for at blive beskyttet og uden at turde risikere at stikke ud.
Men hvis vi lige for en kort stud vender tilbage til Aksels far, så var der jo en konkret bekymring, som de fleste forældre med voksne børn i Janteland kender til: drikker han sig ihjel? Det er en meget reel fare, også i dag. Faderen forsøger at advare Aksel om udstødelse af det fællesskab, som faderen selv finder, er den bedste verden at leve i. Kun ved at forblive Jante og dermed kontrollere drikkeriet, kan faderen beskytte Aksel, uden selv at miste sin beskyttelse. Det er menneskeligt. Men Aksel havde forventet sig mere af sin far. Han havde forventet, at faderen havde troet på ham og vist ham tillid til, at han selv kunne undgå negative følger af drikkeriet, og set hans andre kvaliteter. Nu ved vi jo ikke, hvordan Aksel var, når han var fuld. Jeg tror godt jeg kan forstå Aksels far.
Men det er mest i den anden ende af skalaen, Janteloven bliver nævnt, og næsten kun som et negativ. ”Du skal ikke blære dig med din nye bil, som du jo kun har leaset”, ”Du skal ikke bilde dig ind, du kan søge mit job, uden at have samme uddannelse som mig” ”Du skal ikke tro jeg vil købe noget, du har siddet hjemme og fundet på helt selv, uden et stort firma har anbefalet dig”, ”Du skal ikke tro vi køber varm luft, som ingen værdi har”. Janterne kværner hele tiden, for at justere, hvad som er indenfor og hvad som er ude, og det er jo rigtig svært at vide, hvornår nogen logger ind i fællesskabet for at trække nemme uretmæssige gevinster ud til sig selv, og hvornår der er tale om modstand imod en gunstig forandring, som kræver besværlig indsats, og et vist mål af utryghed.
Mange coaches har skrevet håndbøger i hvordan man overlever Janteloven, og det går som regel ud på at applikere den omvendte Jantelov: ”Du skal vide du er noget”, og så videre. Personlig har jeg det sådan, at det er noget lidt overfladisk hokuspokus, som ingen chance har imod den ubevidste kulturarv, som ligger i kernen af det Skandinaviske velfærdssystem. Det er sikkert sandt nok, at mange talenter ikke fik lov at folde sig ud og blomstre i Janteland, og jeg tror, at netop disse talenter er dem, som er de ivrigste ambassadører for Janteloven i praksis. Sådan er vores psykologi indrettet. Men det er vel mest Jantes fladpandethed, som er problemet. Den der ulidelige modvilje imod eftertanken og omtanken, der gør Janteland hæsligt. At janterne reelt ikke er til at råbe op, for det er mere trygt at slumre og have tillid til de pæne, de rige og de magtfulde.
Se bare, hvad der er sket med Danmark i de ti år Jante var i drømmeland med Fog Rasmussen og co. Jante faldt i søvn og vogtede ikke over principperne om det kollektive samfund, og nu hvor ulighederne rejser sig, og de magtfulde har brug for de underprivilegeredes hjerteblod, så de kan fortsætte festen på de bonede gulve, så kræver det mod at stille de nødvendige spørgsmål, som kaster lys over, hvem der er inde og hvem der er ude, og hvad er det reelt der truer? Hvem er ”vi danskere” som er solidarisk med ”dansk” erhvervsliv, når Vestas pludselig trækker aktiviteterne ud af landet f.eks.
Så er jeg tilbage til svenskerne og deres ”Gnosjöanda”. En lidt altmodich drøm om iværksætteren, som ildsjælen, der skaber, ud af håndens arbejde, bidrag til den store idé om vækst og fremgang til alle. Gnosjö og omegn er et geografisk sted i Sverige, med særligt mange entrepanörer i blå overall og en skruenøgle i hånden. Ikeas barndomshjem. Det er en tankegang det borgerlige Danmark også er forelsket i, men jo ikke mere, end at det er de store og de rige, der bliver beskyttet, ikke de små og nye.
Den konkrete ”Gnosjöanda” er sjovt nok blevet undersøgt af to forskere ude i Finnlandet. De har påvist, at den økonomiske succes i Gnosjö, med den specielle ånd tilknyttet, har en skyggeside af segregering af den udenlandske arbejdskraft (30% i det område) og af usynliggørelse af kvinderne, som følgelig fraflytter området og efterlader et kvindeligt underskud i regionen. Det er jo håndfaste demografiske udfordringer, som er en høj pris at betale, for at få udskiftet Janteloven med Gnosjö-ånden. Hvem er det, der har interesse i det?
Nu er der ingen grund til at tro, at vi nogen sinde vil bevæge os bort fra Janteloven! Den er rodfæstet i vores kultur. På godt og ondt, har vi Janteloven. Jeg tænkte bare, med dette lille indlæg, at vi ved fælles hjælp, godt kunne gøre Jante lidt mere højpandet. Være lidt mere modige. Sige ting højt, som vi tænker dem, uden først at være bange for, at få en hammer i hovedet. Man kan jo starte med, at holde lidt igen med hammeren, til man måske kunne forstå, hvor faren egentlig er, inden man bare bevidstløst hamre ned på enhver, der rager lidt op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar