fra den sprøde undergrundsscene.."the Wunderkammer"

Ja ja.. det sidste indlæg blev for langt og for tungt - indrømmet! Der skal ikke gå prop i tingene herinde på den måde mere. Nu vil jeg berette om en scene, som er meget kropsnær og som har store intentioner om at bringe verden tæt på. The Wunderkammer. Et landskab af biler i Carlsberg ny-tap som ved sin tilstedeværelse udfordrer publikum til at gå i dialog. Dialogen sker ved at skrive egen tekst i et tyndt lag kridt, som er smurt uden på en af bilerne. Det er også muligt at destruere tegn og tekster ved at svabre bilen over med ny kridt, som er placeret i en balje med en kost i, ved siden af bilen. Det bliver interessant at opleve, hvad denne invitation kommer til at medføre af udtryk og udsagn. En anden dialog foregår i en kæmpe mobil-home-agtig bil, hvor performere forsøger at "lighten-up" ved at servere vodka, mens katastrofe-billeder flimrer på forruden og vi bliver indhyllet i en eksotisk "bagpack'er"rejse med æstetisk kitch fra hele verden og selv-tilfredsstillelse i helt konkret form med et massageapperat monteret på en lille brændeovn lige i handy nærhed. Det var udstillingens første dag, og temmelig meget var ikke kommet på plads endnu, så jeg tænker jeg må tilbage og opleve det hele, når tingene er faldet mere i slag og har fundet sig selv. Det er ihvertfald et formeksperiment. Jeg er spændt på, om den meget åbne form vil udvikle sig til en art ny sanselighed eller den vil forblive på den lidt mere velkendte civilationskritik, som er så nem at indtolke i setup'et. Måske ses vi ved skrive-bilen?