Den sidste af de store fortællinger er kollapset: kapitalismen, som system, er nødlidende/død.
Mit eneste bevis på påstanden er foreløbig dette:
Fog Rasmussen kom til magten med det erklærede ønske, at indføre minimalstaten og føre kulturkamp imod al solid viden og kunnen i Danmark og, skulle det vise sig, til fordel for en mere folkelig svinehundsglammen. Ved på den måde at forvirre alle kontrollanterne og forstyrre al eftertanke i samfundet, blev det lettere for politikere som for privat erhvervsliv at forgylde sig selv, mens Hr. og Fru Danmark fik travlt med at navlepille i religiøse spørgsmål. Er den ene Gud tættere på danskerene end den anden Gud? Den ene rådne tand i munden, statskirken, fik hele befolkningen til at savle, og tro at religion var et vigtigt statsanliggende, at tro, at alle sociale problemer i Danmark, kunne ikældes burka og gøres til genstand for en grov forsimpling og proijektion på dem, der lige er kommet hertil. De er jo ellers lige så forskellige, som alle mulig andre er, men det var der ikke plads til at forstå i Fog Rasmussens regering, endsige i hans korps af spindoktorer og medløbere. Løkke Rasmusssen ikke har ændret på billedet siden.
På trods af, at den nuværende regering har haft magt som agt, så er det alligevel endt med en opsvulmet offentlig regning, nemlig en regning på bankpakker, erhvervstilskudsordninger og selv Euro’ens stabilitetspakke har vi måttet punget ud til, og da de rige skal friholdes med skattelettelser, ja så er det jo det bærende samfundsfundament, der har måttet holde for endnu engang, socialområdet og uddannelsesområdet. Krig skal vi jo åbenbart også have råd til, for det ser ud til, at Fog Rasmussens rige venner har brug for at komme i selskab med kapitalens spydspidser på et globalt marked, USA m.fl.. At USA fører denne offensive krigspolitik, kan jo godt ses som et tegn på det postkatastrofale i deres økonomiske situation. Alt for mange stater, har for meget til gode i USA til at forstyrre deres magt-momentum og en erkendelse af kapitalismens implosion er måske for uoverskuelig. Falder vi tilbage til et stadie af anarko- kapitalisme, som vi ser udspille sig i det som benævnes ”fejlslagne” stater? Får vi toldmure, frygtbaseret statskontrol og en tilbagerulning af globaliseringen? Det er denne mangel på fantasi (hos mig i hvert fald) der gør, at argumentet aldrig kommer videre. Hvordan forestiller vi os, at kapitalismen imploderer? Hvad kommer efter? Den gode gamle kapitalisme, med dens usynlige hånd, som redder os fra alle værdiløse prisophobninger og de arbejdsfri indtægters vilde proliferering, er jo uduelig ser det ud til. Alt for megen hjælp og støtte er påkrævet, for at få kapitalismen til at fungere. ”Fejl i markedet”, som griber om sig og deformerer enhver regulering i samfundet og som ender med politikernes og lobbyisternes skubben tilskudsordninger og lempelser af kontrol i retning af egen fordel. Vi ser jo, at ”den usynlige hånd” ikke virker og at svaret på vores problemer ikke kan være vækst i det uendelige! Vi kan jo ikke både eksportere os ud af vore økonomiske problemer, importere arbejdskraft for at trykke lønomkostninger og uddannelses omkostninger og samtidig lukke for indvandring og true, skræmme og intimidere den uheldige del af befolkningen, som bliver henvist til at forsørge sig på stadigt ringere niveau.
Det vi ser, i denne postkapitalistiske fase er, at der bliver gjort indhug på de demokratiske rettigheder. Det er selve demokratiet der er under angreb med div. terrorlove og uigennemsigtighed i statsapparatet med henvisning til rigets sikkerhed. Jeg vil gerne slå et slag for at beskytte demokratiet imod kapitalismen. Den kamp tror jeg omvendt, vi har en chance for at vinde, for der er temmelig sikkert grænser for, hvor mange gange den danske befolkning ønsker at bliver ofre for den internationale kapitals mølle-dam-spil, hvor kapitalejerne har adgang til hele spillepladen, som er verdensmarkedet og kapitalens frie bevægelighed, mens demokratiet kun har adgang til de demokratiske institutioner indenfor nationalstaten. Således har kapitalismen kunnet dirke en ræsonnabel social retfærdig politik op, ved at true med/anvende kapitalflugt med arbejdsløshed og isolation til følge. Jeg kunne godt forestille mig at virksomheder fik adgang til at flytte ud af Danmark, men i fald den ønskede at flytte tilbage, så ville den blive beskattet for den tid den havde været væk… eller noget i den stil. Jeg er klar over de tekniske problemer i den løsning. Vi skal ikke finde os i at statsmagten taler om Danmarks økonomi, som om det var en demokratisk størrelse, når sandheden er,at kapitalmagten er den mest udemokratiske enhed i Danmark.
Hvad er det nøjagtige forhold mellem demokrati og kapitalisme? Kapitalismen kan jo sagtens undvære demokratiet, det ser vi i Kina i dag, hvor en stærk styret stat er tilstrækkelig basis for kapitalismen. Men også uden stat kan kapitalismen fungere, om end i en mere radikal form. Her er der nærmere tale om en anarko-kapitalisme, som i høj grad hviler på etniske grupper (stammer klaner osv). F.eks. visse områder i Somalia og andre såkaldte ”fejlslagne stater” som ikke benytter sig af noget stort finansbudget. Politi og retsvæsen er selvfinansieret for den største del og militæret holder situationen i ro i bedste fald. Demokrati ser ud til i den sammenhæng at være vigtigste billet til at modtage støtte fra udlandet og intet andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar