De mange unge
atleter færdes i byen gruppevis, med helt ens tøj på 7-10 stykker
ad gangen. Det er et spektakulært syn. Ind imellem gør de noget
sammen med andre grupper og hilser pænt på hinanden. De er så
unge. Der er ikke ret mange hochey-moms, men en enkelt fra Atlanta
har jeg mødt.
Det forløber meget
stille og roligt. Sportsdeltagerne ser så glade ud, spændte med en
betydningsfuld mine på, og samtidig så parate og smilende høflige.
Drengene og pigerne bliver holdt hver for sig og der er ingen
problemer med det. Det kræver en del security-vagter, men dem er der
mange af, og der ser ikke ud til at være problemer med det. Jeg er
jo selv security her.
De unge mennesker
finder ud af noget om verden, det er der ingen tvivl om. Måske er
den pudsige optagethed af de små pins, som udveksles hele tiden, et
udtryk for, at ville samle viden om verden. De kommer til at træffe
unge fra dele af verden, de nok næppe kommer til at besøge selv,
hvilket jo altid er inspirerende.
Alting foregår i en
ånd af fair play og er gentlemen-like. Jeg oplever ingen konflikter,
protester eller noget, som kunne følge naturligt af de sportslige
konkurrencer. Det er en meget disciplineret gruppe af børn og unge.
Grønlandsk
ledelse i praksis.
De frivillige er
grønlændere, herboende danskere eller af blandet oprindelse.
Hockey-mom og jeg er virkelig undtagelser, fordi vi er rejst hertil
for at være frivillige. Det ser ud til, at den grønlandske
“leve-i-nuet”, bliver kompenceret af en parathed blandt expats og
dobbeltkulturelle.
Som teamleder for et
security team, fik jeg et indtryk af den særlige grønlandske
organisering. Det vigtigste for et security team er at smile og have
humor, det bliver understreget mange gange. Efter at have gennemlæst
hele håndbogen for teamledere, var der store spørgsmål, som
forekom mig at være ubesvarede.
Jeg forsøgte at få
opklaret spørgmålene ved at ringe til supporten. Det blev ikke
særlig klart af det, og man valgte at sende den øverste ansvarlige
for security ud, for at forklare systemet. Han kom så lige ved
vagtskifte og han var en rigtig hyggelig og rar mand. Han smilede og
lavede sjov med alle, på en god og rund måde. Skole eksemplet på
håndbogens paragraf 1: smil og tag ting med humor!
Jeg forklarede ham
problemet og sagde, at nu var det mest den nye teamleder, som fik
brug for et svar. Han sagde, at han godt kunne se, der var et
problem. Det måtte teamleder tage et møde med den anden teamleder
om, så de kunne blive enige om at gøre noget. Det var svaret.
Herefter kastede han
sig ud i den helt store dille under legene; at bytte pins! Det er
nogle små metalmærker fra alt mulig, AWG tidligere år, Air
greenland,andre flyselskaber eller hvad det nu kan være. Nogle
deltagere har flere hundrede af dem og den helt store byttejagt
gennemsyrer alt.
Jeg er ikke selv
samler af pins, men ikke desto mindre bliver jeg også udstyret med
nogle. En vild fremme pige, som jeg mødte ved et busstoppested,
rakte mig pludselig en pin og spurgte om jeg ville have den. Hun
fortalte, at hun lige havde læst, at der var flere mænd end kvinder
i Grønland. Grønlands Statestik har udarbejdet nogle små hæfter
til omdeling i forbindelse med AWG, som hun må have læst i. Det
glædede hende, for hun ville godt finde en kæreste. Jeg tænker at
hendes sæbeøje måske er en større forhindring, end det
statistiske grundlag, men det ved hun sikkert godt. Jeg kunne kun
ønske hende held og lykke.
Senere på dagen,
hørte jeg fra en ung dobbeltkulturel idrætsorganisator, at han
måtte skrive til ledelsen, for der var alt for lidt handling fra
security ledelsen. Han var blevet bebyrdet med mange opgaver, som
andre rettelig skulle tage sig af, ifølge ham. Hans skuldre var
tyngede.
Jeg var da spændt
på udviklingen næste dag i security. Jeg tog tilbage til samme
plads igen, men alt var som dagen før. Egentlig havde jeg tænkt, at
hvis den ingriben fra øverste leder dagen før virkede, så havde vi
med en helt unik lederstil at gøre! Desværre må jeg nok sige, at
den ikke havde virket. Heldigvis har der indtil nu, så vidt jeg ved,
ikke være nogle alvorlige situationer, som har krævet indgriben fra
sikkerhedsvagterne
Formålet med AWG
2016
AWG har sat sig for, at samle ligesindede i Arktis, blive boosted på
selvfølelsen gennem spejling og gennem kulturelle og sportslige
udtryk og bringe erfatingerne med ind i fremtiden. Det er min
omskrivning af sloganet “Join Feel Jump”!
Jeg har opsøgt to personer, for at få svar på, hvordan dette
kommer til at række ind i fremtiden, hvis det ellers kommer til at
ske. Hvad er det vi skal lægge mærke til?
Først talte jeg med Michael Binzer, tidligere leder af AWG2002, hvor
værtsskabet var delt med Canada, og nuværende konsulent i Mentorix,
som er en hovedsponsor i AWG2016, og som har til opgave, at sikre at
AWG får en blivende værdi for Grønland, såvidt muligt.
Hovedbudskabet fra
M.Binzer var, at de mange kurser for frivillige, havde en blivende
værdi. Det fik jeg en lille bekræftelse på, fra den omtalte pige i
bussen. Hun havde gennemgået et førstehjælpskursus og var bestået!
Hun kunne godt tænke sig at arbejde med noget i den retning i
fremtiden. Nu håber jeg bare, der er en retning for hende den vej.
M.Binzer arbejder
tydeligvis mest med erhvervslivet og den politiske og kulturelle
klasse. Det har været et tovtrækkeri, at få dem til at give, uden
først at stække hånden frem med håndfladen opad. Men Binzer er
tilfred med resultatet. Der er blevet skabt en frivilligheds-kultur,
ifølge ham.
Dennegang,
imodsætning til 2002, hr det været lettere at finde 1700
frivillige. Det er altså gået fremad, selvom eventet er blevet
fordoblet i størrelse siden 2002. Der er skabt et behov for at ville
være med. Være en del af noget større.
Hvis man kikker på
listen over sponsorer, så ligner det, at alle virksomheder i hele
Grønland har sponsoreret. Ingen ser ud til, at ville stå undenfor
detteher. Rotary spiller en stor rolle i AWG. De laver mad til de
frivillige hver dag.
Nu er problemet bare
det, at alt for mange af de frivillige, er tilfredse med, at nu er de
med, og så dukker de ikke op til deres vagter! Det bringer kaos i
organisationen, at der konstant skal reallokeres resourcer.
Alle vegne man
dukker op til sine vagter, ser virkeligheden anderledes ud, end på
papiret, det har jeg selv erfaring for. Her er det, jeg oftes møder
expats eller dobbeltkulturrelle.
Binzer udtrykker det
sådan, at grønlændere lever i et bliss af nu, men de er meget
svage på emnet planlægning. Tilgengæld kan de finde en
øjeblikkelig løsning ud af ingenting. Det har jeg fået en
personlig erfaring med også.
Da jeg var uden et
godt sted at bo, henvendte jeg mig på frivilligecenteret og klagede
min nød. De kikkede på mig og sagde, luk alle dine tanker ned.
Ganske rigtig, fire timer senere havde jeg det mest vidunderlige sted
at bo, i en grønlandsk familie. Noget det ikke var lykkedes mig,
gennem et halvt års arbejde fra Danmark at skaffe mig.
Det andet
Grønland
For at få et svar på, hvorlangt ud AWG's ambitioner kan nå,
opsøgte jeg den nyeoprettede afdeling af Kofoed Skole. Den er ledet
af en islænging, bosat i Grønland gennem 40 år. Han var glad for
at få besøg fra Danmark og talte med begejstring om skolens
arbejde.
På spørgsmålet om AWG's effekt på hans arbejde med de hjemløse
og udsatte grønlændere, var han lidt afmålt. Nogle af hans elever
på skolen, var frivillige, og som sådan havde de gavn af de
forskellige tilbud om integration i samfundet, men ellers var de ikke
berørte.
Han var meget skeptisk overfor, om der ville komme noget som helst
blivende ud af AWG. Han kunne ikke se, hvordan det ville omfatte hans
elever i fremtiden.
Skolen er ved at blive opbygget med køkkenfasciliteter, syværksted,
snedkerværksted, benskæreri, strikke- og perlebroderiværksted og
flere af eleverne har tidligerre gået på Kofoed Skole i Kbh. så de
tager nok model efter det, selvom lederen undertreget, at det her er
en grønlandsk skole, ikke en klon af en dansk skole, men han lyttede
naturligvis til elevernes ønsker.
Han var forbandet over, at Grønland ikke gjorde nok, for at standse
den blødning af 3-400 personer, som netto udvandrer hvert år. Han
havde ikke megen fidus til at skabe kontakter den vej over, om han
sagde, med en håndbevægelse mod Nordamerika. Forbindelserne derover
er alt for dyre og besværlige. Det kommer der aldrig noget ud af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar