AWG 2016 er i mål!

Nu er vi kommet til den sidste dag her i Nuuk AWG. Det har oversteget mine forventninger! Jeg havde frygtet, at de mangler vi så i starten og den holdning til at løse problemerne, ville gro en frustration, som tiden gik. Det var ikke tilfældet. Her er en formidabel stemning og gå-på-mod. Guldmedalje til AWG. Jeg er så glad for at have været en del af det.

Arbejdsmoral

Der er kommet mange afbud og udeblivelser fra vagter. Det har givet et hårdt pres på hotlinen, dem som har styringen af vagtskemaerne. De har ringet rundt til dem de ved, springer til, når der bliver kaldt. Men dem er der faktisk rigtig mange af. For mig at se, så er det alle dem som gennem tiden siden 90'erne, hvor Grønland begyndte at deltage i AWG, selv har være atleter, som stiller op som frivillige. Det er mit indtryk, det er dem, som går ind og bærer det hele hjem. Der er en fantastisk stemning her i frivilligecenteret. Et smittende humør, som i sidste ende har sejret.

De forskellige sportsteams bliver holdt i kort snor af deres respective trænere, og det bidrager jo også til den rolige afvikling af legene. Der ser ikke ud til at være nogle konfrontationer af nogen art, ihvert fald ikke i en grad, så det har givet bølger her på centeret.

Kulturprogrammerne

Hver gruppe har forberedet et kulturprogram, som er blevet vist på udvalgte steder rundt omkring og et stort samlet show. Der var et sådant show i går aftes. Det var et meget rørende show. Især tre samiske piger gjorde indtryk med deres samesang. De var mødtes her under legene, kendte ikke hinanden på forhånd, fordi de kom fra hhv. Norge, Sverige og Finland, men de havde fået sammensat et virkelig smukt program.

Der var eksempler på strubesang fra NWT og Nunavut, iblandet rockmusik og soft pop. Det har en chokerende effekt at blande med strubesang. Det var helt unge performere, der kunne synge på den måde, så det kommer vi da til at høre mere til.

Programmet i går sluttede med en meget smuk performance af en Tatiana Lar fra Yamal (Rusland). Det var en meget rørende oplevelse, som afslutning på alle de meget unge performere i alle genre.

Det helt store kulturprogram er stadig i vente. Afslutningsceremonien starter med en march gennem byen ud til en stor sportshal, hvor der vil være en to timer lang performance, som vel må betragtes som “hovedbegivenheden” for kulturprogrammet. Det glæder jeg mig meget til at være en del af, som frivillig.

Min eftermiddag på “girls dorm”.

6 timer ved ingangen til pigernes sovesal, det lyder kedeligt! Jeg rustede mig til at finde min indre mindfulness frem, som værn mod kedsomheden. Det blev så slet ikke nødvendigt! Da jeg fandt min plads, viste det sig, at jeg skulle tilbringe tiden sammen med præsten fra Nuuk. En rigtig sød kvinde, 100% grønlandsk, på trods af et udseende som en dansker, og en dansk forældre og dansk skole.

Hun blev et virkeligt tankevækkende bekendtskab og de 6 timer ved sovesalen bare fløj afsted. Hvem skulle nu have troet det? Jeg, som er så ateistisk, men talen faldt ikke på de emner i det hele taget. Muligvis guidet på vej af min sædvanlige banden, som jeg hver kan eller vil justere særlig meget. Hun fortalte om, hvordan hendes vej til at blive grønlænder havde været. Hendes nuværende mand havde, dengang de var blevet kærester, taget hende med ud i naturen, at leve i 3 måneder. Efter de måneder, var hun grønlænder! Hun er i en relativ sen alder blevet tosproget, men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, så er hun flydende på grønlandsk. Jeg har jo kun hendes udsagn, for i mine øre er hun perfekt flydende, men jeg kan jo ingenting fortå selv.

Det blev en meget udbytterig eftermiddag for mig. Vi måtte vige tilbage fra emner, som forholdet til Danmark og til selvstændigheden, for hun har holdninger til Danmark og danskere, som hun ikke ønsker at debattere.

På et tidspunkt klapper hun mig godmodigt på låret og siger: “nu kommer danskeren op i dig” og det var tydeligvis ikke positivt ment. Jeg fortalte hende, at jeg opfattede migselv som dansker, så det overraskede mig ikke hun så en dansker i mig. Det kom fuldstændig bag på hende, men vi aftalte at slutte det emner og gik tvangfrit videre uden skår i det hyggelige samvær.

Rotary i Nuuk

Nu går turen videre ned til forsamlingshuset, hvor der bliver serveret mad for de frivillige. Det er Rotary, som er sponsor for det og det er medlemmerne selv, som står selv dernede hver dag og øser op. Alle de frivillige i forsamlingshuset, ligner expats med rigtig mange års erfaring fra Grønland. Det svarer meget godt til det faktum, som Gujo Thorsteinsson fra Kofoeds Skole havde påpeget, at en stor del af erhvervslivet er ejet af danskere. Det er jo så også naturligt dem, som er organiseret i Rotery.