Pernille
Skipper fra EL er fremme med en holdning om, at det skal være tilladt at
dyrke sex, og dermed få børn, i nært slægtskab, dvs. børn/forældre og søskende.
Det sætter mig fuldstændig op i det røde felt.
I lang tid har jeg været irriteret over den tendens
til at sætte egen lysttilfredsstillelse over alt andet, inklusiv samfundets
evne til at være demokratisk. Skipper og de understøttende forskeres argument
beror på, en ligegyldighed overfor de genetiske konsekvenser. Argumentet er, at
hvis handicappede må få børn, så skal der ligestilles til andre grupper med
risikoadfærd, her søskende/forældre. Alene tanken om, at en far nu skal kunne
glæde sin datter med en meget speciel ”kærlighedsgave” på hendes 15-års
fødselsdag! Jeg får kvalme.
Men min kvalme er irrelevant for argumentationen,
for den beror uden tvivl en moralsk konservatisme, som er bagstræberisk og
fordummet vanetænkning. Det kan jeg for så vidt godt acceptere, så her er mine
ikke-moralske argumenter imod denne lovændring.
Evolutionen har vi allerede sat ud af funktion, idet
vi ikke ”lader dem dø, der ikke kan klare sig”. Derfor anerkender jeg ikke det
evolutionsmæssige argument. En genskade er ikke til at udrydde igen i vores
samfund, den vil blive genproduceret og kræve vedvarende behandling i
generationer. Det er jo (endnu!) ikke sådan, at vi sorterer efter gener. Derfor
er det vigtigt at minimere genskader.
Det gør vi jo også, når vi lovgiver om strålefare
(her er desuden direkte sygdomsrisiko, men det er sagen underordnet) og lovgiver
om anden risiko-adfærd.
Myndigheder i mange asiatiske lande, har i
generationer kæmpet for at komme bort fra den kulturelle praksis med
krydskusine ægteskaber, netop fordi de slås med mange genskaber som følge
heraf. De må da føle det er et slag i ansigtet på deres bestræbelser. I Danmark
har vi tradition for at tabuisere kusine ægteskaber, om end det aldrig (så vidt
jeg ved) har været forbudt. Det var da mere naturligt at gå den vej. Det vil
samtidig hæmme en del af det andet problem vi har i DK, nemlig tvangsægteskaber
fra mellemøstlige og asiatiske lande. Hvis kusineægteskaber var forbudt, kunne
man standse den del af trafikken.
Et andet problem vi kæmper med, er de anonyme
sæddonorer. Efter min bedste overbevisning, er det et voldsomt indgreb overfor
et nyfødt barn, at fratage det en viden om, hvem der er donoren/faderen. Vi har
givet efter for en voldsom trang til at få kontrol over alle sin lyster,
herunder lysten til forplantning. Ingen må længere bære konsekvenserne af
naturen. Forplantning er blevet fuldstændig samfundsgjort. Men med den praksis,
kan vi jo slet ikke kontrollere, at vores nuværende lovgivning om incest bliver
overholdt, for hvem ved egentlig hvem man er i familie med?
Med hvilket argument vil Pernille Skipper kunne bede
Nordisk Cryobank stoppe salg af sæd til
kunstig befrugtning, hvis de bliver opmærksomme på genfejl? Skal vi give helt
op? Lad alt stå til? Efter min mening burde gen-firmaerne heller ikke have lov
at producere flere hundrede halvsøskende! Ofte den personlige sundhed til glæde
for en kapitalistisk profithunger i medicinalindustrien og en neuroseskabende lemlæstelse
fra reklameindustrien, som gør, at det moderne menneske ikke magter at håndtere
en personlig krise, når det viser sig, at forplantningen ikke vil lykkes i det
vindue, der er afsat i karrieren til det.
Lad
mig sige det sådan, Pernille Skipper, hvis du har trang til at eliminere
moralske dinosaur, så er en ophævelse af narko-forbudet betydelig mere
relevant. Her er virkelig tale om et problem! Sex mellem søskende er ikke, og
må aldrig blive, et stort problem. Prøv at iagttage de bagvedliggende
økonomiske interesser i de to problemstillinger.
I
gensprøgsmålet er der store medicinalindustrielle interesser på spil, i form af
interesse i en liberalisering af lovgivningen. Omvendt er narko-krigen en
givtig forretning for såvel ”krigen mod terror” som for narko-kartellerne.
Frigiv dog de kræfter, og få lukket luften ud af halvdelen af verdens væbnede
konflikter. Her har du et virkeligt problem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar