Det var vi en del som havde på fornemmelsen for længe siden. Da valget nærmede sig, var der problemer med at få en nogenlunde habil republikansk kandidat til at stille op. Tilsyneladende var argumentationen, at de virkelige kandidater ville vente 4 år med at stille op, for Obamas genvalg var for oplagt til, at nogen ville spilde penge på den kampagne. Måske var republikanernes dilemma, at det måske end ikke var umagen værd at vælte ham, eftersom han intet kunne få igennem Kongressen alligevel og at hans politik med drone-angreb og opretbeholdelse af Guantanamo fængsel og understøttelse af Israels politik og en meget svækket skattepolitik og selv en fake Obama-care som figenblad, kunne en republikaner ikke gøre bedre. På klimaområdet har han ikke markeret sig, givet koncessioner til fracking af olie og har ikke gjort noget for CO2 udledning. Ikke engang de homoseksuelle og etniske minoriteter har tilsyneladende følt sig repræsenteret af Obama. Hvorfor så stille op imod ham?
Med hiv og sving fandt man frem til Mitt Romney. En mormon, men det gik. Han var villig til at tage den tabersag. Så gik man i gang med det helt store teater. Mærkeligt nok også i DR.tv. Alle sejl blev sat til, for at få det gjort stort. ”Verdens vigtigste valg” ”Verdens vigtigste job” osv. Fraserne stod i kø. Men hvilken interesse har DR.tv i det? En licenskanal med publicservice forpligtelser, burde de ikke forholde sig nøgternt informerende, i stedet for som nu, at arbejde med på den amerikanske hype?
At journalisterne har øjnet en ferie i det forjættede land er indlysende, men hvordan er ledelsen gået med til det? Ca. halvdelen af den amerikanske befolkning har trodsalt bevaret roen og har erkendt, at valget var ligegyldigt/tabt, idet storfinancen allerede havde vundet magten i USA. Var det så sådan, at journalisterne fra DR tog fat i det kæmpe problem, at verdens mægtigste (eneste?) og mest aggressive supermagt, har et sådant demokratisk underskud? Nej, det gjorde de ikke. De valgte at arbejde med på de amerikanske mediers bestræbelser på, at få det til at ligne et reelt opgør mellem to forskellige kandidater. Det ligner jo mest af alt en amerikansk mentalhygiejnisk foranstaltning, for at modvirke social uro, som den vi ser i Grækenland i øjeblikket.
Måske endte de trods alt med at overgøre det. Der var flere røster fremme om, at dækningen havde været urimelig tæt og temmelig ligegyldig. Der blev sågar afholdt seminarer om det.
Da fjernsynet så endelig, tidlig i morges begyndte at bringe resultatet, som vi hele tiden havde forventet det: Obama blev præsident i en periode mere, ja så var det lidt svært at få udløst den stort opbyggede forventning, og journalisterne faldt tilbage på et realplan, hvor de trods alt er mere vant til at befinde sig. Nu hedder det, at i den virkelige verden, er det temmelig ligegyldigt, hvem af de to der var blevet valgt!
Det var der ingen, der nævnede i går eller i forgårs endsige i de forløbne måneder. For en banal tv-seer som mig selv, kan det virke, som om det har været tabu at nævne noget som helst relevant politisk, for det kunne ødelægge en ellers perfekt ferie i USA. Undervej har man kritikløst genfortalt meningsmålinger ned til decimalen og erklæret dødt løb mellem de to kandidater. Nu hvor det ikke længere at er nødvendigt at holde interessen fanget på den måde, så forlyder det, at amerikanske meningsmålinger i virkeligheden er meget dårlige til at udsige noget som helst og er meget politisk bestemte. Mon ikke de snarere er mediepolitisk bestemt?
Store ting sker ellers i Europa i disse måneder, for slet ikke at tale om Artic. Der havde været nok at bruge de gode hoveder til. Vigtigst af alt: hvordan forholder vi os til den nødstedte kapitalisme, uden at have et ordentligt alternativ? I øjeblikket ser det ud til, at den gode gamle devise med hårdere udbytning af arbejdskraften og almindelig kapitaldestruktion, enten ved krig eller naturkatastrofer, skal sikre kapitalens fortsatte valorisering.
Hvad er vores svar til det? Skal Merkel og Co have lov at spille den ene ulykkelige befolkningsgruppe ud mod den anden og skabe så meget angst, at relevant solidarisk handling bliver umuliggjort? Så ender vi i samme situation som amerikanerne er endt i.
Dækningen af valget KUNNE have kastet lys over de stærkeste kræfter, som arbejder på de indre linjer, for at restaurere kapitalismen. Det skete desværre ikke. Som et plaster, må vi da forlange, at de gør det nu, frisk hjemvendte fra deres lille illusionsnummer over there…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar