Handling gi'r forvandling.

Jeg var til politisk møde for alle dem, som er skuffede over den politik vores SFSR-regering fører. Medkraft var arrangør. Lad det være sagt med det samme, der var ikke mange tilstede! Det kan kun tolkes som resignation. Dem der kom, var en flok af de grå hjelme på 50+ og en del af dem, fra fagbevægelsen plus nogle få unge mennesker. 

Det var ellers et flot panel, med deltagelse af Pelle Dragsted fra Enhedslisten, Simon Tøgern fra HK Privat og SF, Klaus Krogsbæk fra Kritisk Debat og Socialdemokratiet og som den fjerde Michael Schølard som er redaktør for Solidaritet og medlem af Enhedslisten.

Jeg fik aldrig helt fat i, hvad det var for spørgsmål fra arrangørerne, de skulle forholde sig til, men det lagde sig hurtigt ad to linjer.

En linje, som efterlyste venstrefløjens svar på flugten af arbejdspladser. Her står Hjort Frederiksen alene med sit svar, som er lavere løn. Dette retoriske spørgsmål blev gentaget igen og igen, og stillet op, som om nationalisering af virksomhederne var det eneste alternativ! Ubegribeligt.

Jeg luftede selv muligheden af, at binde erhvervsstøtten sammen med en pantsættelse af virksomheden, således at virksomheden f.eks. ville ifalde en bøde/tilbagebetaling af støtten, såfremt de flyttede arbejdspladserne til udlandet. Det mener jeg selv er et forslag med fremtiden for sig, for det er i sin grundsubstans en meget borgerlig liberal tankegang.

Det blev slet ikke reelt drøftet på mødet. Emnet blev forbigået, bort set fra et par flygtige bemærkninger fra HK-manden, som sagde, at det havde man allerede lidt af med sociale klausuler i erhvervsstøtten. Det var som om panelet var paralyseret af mismod og af den manglende evne til at mobilisere et politisk engagement.

Den anden linje var hele spørgsmålet om EU. Her var det især socialdemokraten, som talte sig varm for at skabe en forandring med EU i hænderne. Det krævede blot, at man opgav et par vaner, som alligevel var døde og overflødige.

Han nævnede to ting: den danske model og velfærdsstaten! Hvis vi opgav dem, så kunne vi arbejde sammen med socialdemokrater i EU og få meget større gennemslag! Vi kunne sågar komme tilbage til 2. Internationale! Han så også for sig, at ECB ville blive forvandlet til en folke-bank, til glæde for alle folk i EU.

Det var så forfærdeligt at høre på, at jeg blev skubbet ud på randen af en depression. Man havde valgt at lade Pernille Frahm være ordstyrer, og det gjorde hun med en disciplin, så der ingen slinger i valsen var. Der var nu heller ikke megen optræk til slinger.

Gudskelov var Michael Schølard også med! Han sagde stille og roligt, at EU var i fuld gang med at afmontere sig selv, og vi skulle bare lade lortet falde.  Som gammel erfaren socialist, så er internationalt arbejde jo en velafprøvet dyd, som ikke behøver noget EU for at fungere.

Der var en masse analyse undervejs. Meget af det var fornuftigt at høre på, men helt blottet for fremadrettethed. Pelle Dragsted nævnede f.eks. at det politiske spektrum lå samlet set helt til højre for, hvad man kunne betegne som 2.international, med en undtagelse af Enhedslisten, som det var temmelig ligegyldigt hvor lå henne, hvis de ingen evne havde, til at skabe en mobilisering af græsrødder.  Det er muligvis min fortolkning af, hvad Pelle sagde, jeg husker det ikke så nøje.

Kunsten ville være, at fylde det kæmpe politiske hul ud, som udgøres af hele midten og alt til venstre herfor, og det er reelt der, hovedparten af befolkningen ligger. Nemlig der, hvor man gerne vil have lidt tryghed i ansættelsen, man gerne vil betale skat for at kunne få passet børnene ordentligt og få hjemmeplejen til at fungere. Man gerne vil en ordentlig dækning i tilfælde af arbejdsløshed og gerne vil have en offentlig pensionsordning, samt bøger på biblioteket og den slags kendte positioner.

Disse holdninger er reelt ikke repræsenteret i Folketinget i dag, bortset fra Enhedslisten, som har meget svært ved at bruge sin indflydelse til noget. Selve finansloven og EL’s gebærden sig der, kom ingen af paneldeltagerne ind på.

Jeg nævnede også muligheden af at beskatte de arbejdsfrie indtægter. Ja, det er en underlig hvid plet på landkortet, var den eneste kommentar det forslag fik.

Jeg synes ellers selv det er to gode forslag:

1)betal erhvervsstøtten tilbage inde du rejser ud og

2)skat på arbejdsfrie indtægter,

som det var værd at mobilisere omkring, men her i denne forsamling, var det end ikke muligt at formå nogen til at tage det alvorligt.

For at føje spot til skade, så hører jeg netop i radioen i dag, at Bent Winter har udgivet en bog: Succes på Borgen – 10 gode råd til den nye politiker. Den handler om den politiske krise, som består i, at pressen har lukket sig i en uhellig alliance med politikkerne, som reelt forkrøbler vort demokratiske samfund.

Det er præcis en bog om, hvordan handling er blevet afløst af at sende et signal i stedet for. Underforstået, så får politikerne og spindoktorerne fred til at sidde i ”maskinrummet”, uden nogen reel demokratisk kontrol. Maskinrummet er der, hvor DREAM-modellen er, forstås. Der sidder alle cand.polit'erne og trænges om pladsen.

Nøjagtig den samme frustration og lammelse, som jeg oplevede på mødet. Jeg behøver slet ikke læse bogen. Jeg ved, hvad der står!