Rigsfællesskabet og danskerne.

Forfatteren Martin A. Hansen sagde i sin tid om danskernes holdning til det nordatlantiske frændefolk, at

“Der eksisterer en slags messiasfølelse hos mange moderne danskere: Frem for alt, forståelse. Det er jo storartet. Men superforståelsen er tit åndeligt lad, gider ikke sætte sig ind i tingene, men skynder sig at forstå. Hvad der er uden stolthed, tilmed påtrængende for den anden part, eller - hvis der hverken er reel viden eller indsats deri - opfattes som bare omsvøb. Megen venlighed uden viden, det tager sig lidt farisæisk ud, faderligt, typisk for stordanskere.”

Dette vidunderlige citat har jeg fra Sjúrđúr Skaale's blogindlæg “Nassere”.

Jeg kan ikke sige mig fri for denne messiasfølelse, men jo mere jeg læser om fællesskabet, jo mere nøgtern afmålt bliver jeg.

Jeg har levet i en vildfarelse om, at vore broderfolk helt ind i generne var blandet sammen, efter så lang en historie fælles, men jeg er fornylig blevet klogere. Birgit Niclasen “Sunde børn i Grønland – hvordan når vi målet?” i: Børn og unge i Grønland, 2007, refererer til en befolkningsundersøgelse i Grønland i 90'erne, hvoraf det fremgår, at 85% er inuit, 11% er udlændinge, hovedsagligt danskere, og kun 4% !! er blandet gl/dk.

Jeg troede faktisk den procentdel var meget større! Det er jo ikke så helt ualmindeligt at støde på dk/gl blanding her i Købnhavn, men statestikken siger altså 4% på Grønland.

Fra Færøerne har jeg ingen tal, men hele historien om den der uhyggelige genetiske sygdom man desværre fik konstateret for nogle år tilbage, tyder jo ikke på, at færingerne har blandet sig genetisk med danskerne eller andre heller.

Det kan vist kun blive til frændefolk. Frænder, som tilmed ikke er så gode venner for tiden.

Hvad gavn har danskerne af rigsfællesskabet?

I det omtalte blogindlæg af Skaale, nævnes hvordan “danskerne” med Den danske Bank i spidsen, har tørret bank-tabene af på færøiske skatteydere. Jamen kæreste, nøjagtig det samme skete i Danmark.

Hvor var solidariteten henne dengang? Hvorfor stod grønlandske og færøiske og danske anti-globaliseringskræfter ikke sammen dengang? Hvorfor står vi ikke sammen med anti-globaliseringskræfter i Spanien og Grækenland idag?

Jeg peger jo ikke på Færøerne og på Grønland for at sige, at det var deres skyld, at banksektoren i Danmark fik tiltusket sig bankpakke og fredning, hvorefter de bouncede tilbage lynhurtigt med kæmpe overskud på regnskaberne. Det skyldes, at der ikke var nok der kæmpede imod.

Den danske Bank er ikke Danmark! Lad os dog forene kræfter og få bragt banksektoren under kontrol igen. Hvis vi står, som etniske enheder overfor hinanden, så er der objektivt set ingen fælles interesse mellem de tre folk. Så bør fællesskabet opløses.

Stormagtspolitik.

Det bliver ofte fremhævet, at Danmark ikke ville blive inviteret til fine komsammen med Kina, USA og hvad ellers, havde det ikke været for rigsfællesskabet. Vi kan bryste os af, at være en vigtig spiller i Arktis!

Det er jo sandt. Jeg hører også fra forskellig side, senest fra Uffe Østergaard, ved et gå-hjem-møde 13/5 om fiskerikonflikten og folkeretten, at det har stor betydning i administrations- og politikerkredse med denne internationale profilering, uden at det dermed har nogen betydning for almindelige mennesker.

Bertel Harder er også fremme med en røffel til “småstatstænkningen”. Han hiver Nato frem i en klassisk koldkrigsretorik, selvom den pt. er helt irrelevant i Arktis – endnu da! Se en tidligere blog jeg har skrevet.

Thorkild Kjærsgaard holdt et meget interessant foredrag i Diamanten 12/5, hvor han, med udgangspunkt i Kielerfreden 1814, hvor Danmark mistede Norge, slog fast, at det var engelske interesser, som ønskede at Norge og atlantøerne skulle skilles ad. England dominerede siden 1807 søterritoriet i Nordatlanten og de ville ikke have Norsk-Amerikansk konkurrence der..

Han argumenterede for, med støtte i Finn Gad den grønlandske historiker, at den danske fredsforhandler ikke var interesseret i Grønland og Færøerne, men at stormagterne var tilfreds med, at der kom en småstat ind i Arktis. Vi fik altså tildelt Grønland og Færøerne FORDI vi var en småstat.

Bertel Harders krigsretorik er helt ude af trit med historien. “Vore luftvåben er tilsammen Europas stærkeste! “ jubler han. Her mener han Nordens. En opløsning af rigsfællesskabet, vil jo ikke engang ændre på det forhold, da Grønland og Færøerne ikke har noget luftvåben.

Hvad har vi at skulle forsvare i Arktis? Hvorfor skulle vi risikere en yderligere afhængighed af USA i tilfælde af stormagtskonflikt i Arktis? Vi er vel i forvejen et latterligt følgagtige overfor USA, både i kraft af Nato men også i kraft af atlantøerne, herunder Thulebasen. Snart kommer vi også i transatlantisk frihandelszone, og skal bruge mange kræfter på at holde genmanipulerede og kemikaliebehandlede fødevare og meget mere væk fra familiens spisebord.

Messiasfølelsen er ved at fordampe.

Indrømmet, det er lidt trist, at min barndoms “eskimo” har givet sådan et bagslag. Alle mennesker har brug for et drømmested, med højt til loftet, heroisme og storslåethed. Dette sted har for mig, og sikkert mange andre danskere, været Grønland og Færøerne. Det har haft en legitim rod i rigsfællesskabet, men har det tilsyneladende ikke mere.

Hvis de tre lande bliver ved at tørne sammen som etniske enheder, uden forståelse for interne forhold, så nedbrydes relationen lyn hurtigt. Der er allerede et stigende raseri under opbygning i Danmark, på grund af de latterlige angreb, vi bliver præsenteret for fra grønlandsk side, anført af Aleqa Hammond.

Mødet om fiskerikonflikten på Nordatlantisk Brygge afslørede, at forløbet omkring Færøernes fiskerikonflikt med EU, fik så mindeligt et forløb, fordi formuleringerne i rigsfællesskabet er så vage/uklare, at man kunne jonglere udenom dansk deltagelse i EU konflikten og på den måde få landet sagen.

Det er jo tydeligvis uholdbart med sådan en praksis. Dr. Bjørn Kunoy, som er procesdelegationsformand i to vigtige sager, dels i WTO om fiskeristriden og dels FN havretskonvention hvor territoriekonflikten vedrørende bl.a. nordpolen afgøres, var på mødet fortaler for en tydeligere afgrænsning af rigsfællesskabet.

På mødet var der enighed om, at rigsfællesskabet var båret af de internationale geopolitiske interesser. Der var så ikke enighed om, hvorvidt en “konstruktiv uklarhed” som det nuværende rigsfællesskab eller en føderal stat eller anden klart defineret organisering, var at foretrække. En konstruktiv uklarhed rummer ihvert fald problemer med retssikkerheden, hvilket de danske fiskere fik at mærke, da den færøske kvotestrid skulle bilægges. De blev snydt, fremgik det på mødet.

Som dansker må jeg sige, at i lyset af den fjentlighed jeg mærker, både fra Grønland og Færøerne, ja så ser jeg ikke den store skade i opløsningen af rigsfællesskabet. Vi har rigelig med international geopolitisk turbulens endda.

En simpel folkeafstemning vil gøre Grønland og Færøerne frie, hvorefter de sikker hurtigt ville komme under andet herredømme, men forhåbentlig et mere lykkeligt forhold. Hvorfor blive ved med at true med det? Det er jo bare at gå igang.