Demokraternes primærvalg i New York på tirsdag bliver afgørende for resten af valgkampen. Clinton fører i meningsmålingerne med over 13 % poient. Ganskevist er målingen fra inden den store TV-duel torsdag (14/4) hvor Bernie Sanders efter min mening kom bedre igennem, men det er nok en fortolkningssag.
Clinton er kendt i New York, fordi hun har været guvernør der fra 2000 til 2007, indtil hun stillede op som præsident første gang. Det er klart, at der bliver vanskeligt for Bernie Sanders at overvinde det forspring, men han er tvungt til at forsøge, da han er bagud i antal delegerede.
Har han så ikke bare tabt?
Det ser unægteligt svært ud for Bernie Sanders, hvilket dansk presse også forlængst har lagt sig det hvile med. Der har været en vis annerkendelse af, at han er lykkedes med overraskende mange sejre siden han ved kampangens start blev kaldt “Mr. 4%”, men dansk presse har været langt mere optagt af at følge Donald Trump, som vitterlig har været en langt mere usandsynlig kandidat for Republikanerne, end Bernie Sanders er for Demokraterne. Det samme har pressen i USA, se f.eks denne artikel.
Det er som om dansk presse mest går efter det spektakulære, fremfor at undersøge hvad der ligger bag de forskellige valgresultater. Nu er Trump ved at være brændt ud og så er der stille om valgkampen herhjemme. Ingen ved rigtig, hvad republikanerne vil vælge at gøre nu, så man venter bare.
Jeg tror stadig på Bernie Sanders.
Jeg tror på ham, fordi han repræsenterer en kapitalismekritik, som vinder frem overalt i den vestlige verden. Alle de folkelige bevægelser i Europa, som Syriza, Podemos, Piratpartiet, Jeremy Corbyn i UK og så videre, er alle dele af den samme understrøm, som Bernie Sanders fødes af. Svaret er ikke mere krig og mere terrorbekæmpelse, svaret er større lighed og social sikkerhed.
“Establishment”, som efterhånden kun er repræsenteret af Hillery Clinton, eftersom hverken Trump eller Cruz fra Republikanerne eller Bernie Sanders fra Demokraterne er støttet af finans eller storkapitlen i USA, og det mærkes derved, at pressen tilsyneladende ignorerer Bernie Sanders. Med Republiknerne er det et lidt andet spil, som måske går ud på, at ingen kandidat skal vinde nok delegerede, hvorved det falder tilbage på partiet at vælge en kandidat, men vil jeg ikke gå så meget ind i her.
Tiden er rigtig for den samfundskritik Bernie Sanders fremfører. Den amerikanske drøm spiller dårligt sammen med “the working poor”. Det er det store billede han vinder på. Når han siger bankerne “too big to fail” skal brydes op, så kommer der nok problemer i den praktiske verden, for hele “systemet” vil kæmpe imod en så radikal forandring. Han taler jo ikke om nationliseringer, kun regulering og styring gennem skatter.
Er det en revolution i partiet?
Meget tyder på, at hans kampangne, selvom om han skulle tabe på tirsdag, ikke er til at stoppe. Bernie Sanders har synliggjort, hvordan amerikansk politik er filtret ind i Wall Street og “big business” og at den demokratike proces er korrumperet af delegerede udpeget på forhånd af partiet og andre teknikaliteter, som sikrer at “systemets” mand m/k bliver valgt. Herunder også regulær svindel som f.eks. i Arizona.
Men lansomt er Bernie Sanders ved at slå igennem i den amerikanske offentlighed. Kan det nåes? Måske ikke, men der er taget forskellige initiativer til at bære denne “revolution” videre, selv efter slaget for Bernie Sanders er tabt, hvis det bliver tilfældet.
To små tidsskrifter Occupy Wall Street Journal og Indypendent har slået sig sammen om, at sprænge hul i den mur af tavshed, den etablerede presse opretholder. På en Indiegogo-crowdfunding, har de samlet midler til at trykke aviser til uddeling op til NY primærvalget tirsdag. Det er en aktionsform de har prøvet før og altså nu få endnu flere erfaringer med. Deet er ikke erfaringer som sådan lige forsvinder igen.
I stil med Obama's sms-kampange, forsøger Bernie-støtter at lave et telefon-kampange i weekenden, for at få vælgertilslutningen op. 2 millioner opringninger regner de med at foretage, alene i New York! Det viser sig, at de steder valgdeltagelsen er høj, det er der Bernie Sanders vinder. Med 15.000 frivillige til at ringe op, er der skabt en politisk forankring på grasrodsniveau, som givet vis vil rulle videre, uanset om tirsdag bliver det gennembrud man kan håbe på, eller energien skal overføres til andre initiativer.
Alle de små donationer, Bernie Sanders har indsamlet, donationer på 25$ 50$ osv. vil uden tvivl også give et politisk engagement fremover. Man sender jo ikke sine spareskillinger uden at ville noget med det. Det er faktisk lykkdes ham at samle flere midler fra småsparere, end Hillery Clinton har samlet fra Wall Street, våbenindustrien og oligarkerne. Det er imponerende i sig selv og giver luft under vingerne på “revolutionen”.
Et andet eksempel på en samtidighed i protestbevægelserne i USA er Democracy Spring som er igang med at organisere en march fra Philadelphia til Washington DC med krav om stop for "big money" i politik.
Er det så knald eller fald på tirsdag for Bernie Sanders?
Der er ingen tvivl om, at det eneste der kan give ham sejren er, hvis han kan veksle sit momentum til stemmer. Mange stemmer, for han er reelt langt bagud. Fivethirdyeight en net-avis i USA har specialieret sig i demografisk afvejede meningsmålinger. Deres vurdering er, at Bernie Sanders har 1% overfor Clintons' 99% change for at vinde New York, så træer gror nok ikke ind i himlen.
Deres argument er, at stemmetallene viser, Clinton vinder i (stort et) alle demokratiske stater (modsat de republikanske stater) og Bernie Sanders har kun fat i uafhængige vælgere og de meget unge vælgere og det er ikke nok til at vinde nomineringen. Der er meget enerti i partipolitik, især i det konventionelle Demokratike Parti. Omvendt har det Demokratike Parti brug for de unge vælgere, som Sanders får samlet op, så spillet bliver holdt åbent til det sidste.
Det bliver stadig spændende på tirsdag og jeg sidder klar med min app på telefonen, som fortæller mig straks der er erklæret en vinder i New York, for HVIS NU HAN VINDER..... så er der en helt ny historie igang! Nøgternt set bliver det nok et spørgsmål om at få politicerigen af de unge vælgere til at rulle videre i en eller anden politisk form.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar