Anderledes politikudvikling i Alternativet?

Jeg har været til mit første og sidste politikudviklingsmøde med Alternativet. Det var et såkaldt POLA (politisk laboratorium). Mødet foregik i Det Grønlandske Hus og emnet var : Arktis, Grønland og rigsfællesskabet.

Rigsfællesskabet er et meget vigtigt emne at få belyst politisk og især i Danmark er det en tung diskussion at få løftet. Det er som om danskerne lider af et Stockholmsyndrom, når det kommer til at drøfte rigsfællesskabet, og især forholdet til Grønland.

Jeg gik derfor til mødet med en glad forventning om, at nu kunne vi endelig få italesat et emne, som længe har trængt sig på, uden rigtig at kunne folde sig ud. Mødet var planlangt til at tage 3 timer, så det lovede jo godt, men jeg blev slemt skuffet!

Alternativet havde satte en ramme med tre indlæg: oplæg fra Anja Chemnitz Larsen folketingsrepræsentant for IA, oplæg fra Hans Jacob Helms, forfatter og tidl. embedsmand i Grønland, samt et teaterindlæg ved Jessie Kleemann og hendes congolesiske trup.

Anja Chemnitz Larsen havde netop dagen forinden i folketinget, kritiseret Alternativet for, trods det, de er imod atomkraft og uranudvinding, har stemt for lovgivning, som skal facilitere den grønlandske beslutning og uranudvinding. Dette nævnede hun ikke med ET ORD!!

Derimod brugte hun tiden på, at tale om sin investeringsfond, som hun mener burde indeholde 3 mia danske kroner, så der kunne ske lidt udvikling i infrastrukturen i Grønland. Hun kom ikke ind på, hvordan de penge skulle opstå, men det lå ligesom i luften, at det var nogle danske skatteydere skulle betale og altså ikke skulle opspares af bloktilskuddet.

Til sammenligning, kan man jo tage et kik på udlandet og Arktis. World International Forum har netop planer om investeringsfond til brug ved udbygningen af infrastrukturen i Arktis. Her er behovet blot beskrevet som 6.850 mia. kroner. Det dækker jo selvfølgelig hele Arktis og ikke kun Grønland, men stadig er det jo ikke et fornuftigt match for den danske statskasse.

Som artiklen nævner, finder der allerede flere internationale investeringsfonde, så jeg synes vi bør lade det blive ved det. Som jeg forstår erhvervslivet, så er det de vanskelige konkurrenceforhold i Grønland, monopolsituationen i mange brancher og de ustabile politiske forhold, som forgifter investeringerne. Jeg mangler simpelthen argumentation for den investeringsfond.

Det var pinagtigt!

Herefter talte Hans Jacob Helms. Han må tale imod bedre vidende, for han leverede alle de kendte vandrehistorier, og konspirationsteorier, uden på noget tidspunkt at nævne noget konkret, som han kunne hænges op på. Thulebasen, Thulebasen, Thulebasen sagde han, uden at komme ind på, hvad han egentlig mente med det. En grønlandsk spindoktor af værste skuffe. En hvid grønlænder.

Det gjorde mig så rasende, at vi ikke kunne holde os til fakta, men det var nok i mødets ånd, for vi skulle ”op i helikopteren” og ”tænke ud af boksen” som mødelederen sagde, men det er alligevel en markant politisk ramme at sætte, for noget som skulle være fri politik-udvikling i et ”laboratorium”.

Herefter blev 5-6 fuldstændig tilfældigt fremmødte personer sat i grupper i ½ time, for at diskutere emner så overordnet, at det blev totalt intetsigende. Det var en meget frustrerende oplevelse for alle parter, tror jeg.

Men så kom pausen, og her gik det totalt galt.

Vi blev ofrer for et fuldkommen malplaceret følelsesprovokerende performans teater, som handlede om belgiernes undertrykkelse af Congo! Så ku vi lære det, ku vi!!

Til slut blev ordet blev frit

Endelig var der en smule åben debat og heldigvis for fornuften, var der en gruppe unge grønlændere tilstede. Jeg genkendte Aviaja Hauptmann, som skriver en meget fornuftig blog , men hun var ikke den eneste velformulerede grønlænder tilstede. De rejse sig i mere eller mindre samlet flok og tilbageviste behovet for forsoningskommission og al det pjat. De følte ingen traumer, tvært imod var de glade for at have fået en god uddannelse, takket være det danske uddannelsessystem.

De mente, at det måske kunne dreje sig om nogle enkelte fra den ældre generation, som havde et behov for en undskyldning eller noget. En ”ældre” grønlænder rejste sig og bedyrede, at hun havde oplevet skrækkelige ting, så som fødestedskriteriet mm. og hun havde behov for en undskyldning og det havde de kommende 7 generationer også, det mente hun var videnskabeligt bevist!

Det siger noget om kvaliteten af diskussionen, at hun kan møde næste generation med, at påstå traumer de ikke selv mener at have!

De unge holdt bravt fast i, at Alternativet burde fokusere på andre udviklingspotentialer i Grønland, så som bioteknologiske projekter og forskningsområder og bæredygtig ressourceudnyttelse som f.eks. tang produktion og nogle undervands kalk søjler i Ikkafjorden, som Aviaja ved en masse om.

Jeg går ud fra, at når disse brave unge mennesker er færdige med at studere, så vil de etablerer sig indenfor de forretningsnicher, de så kyndigt præsenterede og så vil de store internationale fonde uden tvivle være interesserede i at finansiere projekter med en god feasibillitet. Hvorfor skal den danske regering blandes ind i det?

Tang udvinding er jo allerede i gang, så vidt jeg forstår og eksporterer til Noma restaurenten, og til et andet firma vistnok i USA, men det er da en start. De var også med til eksportfremstød i Korea i sidste måned, så det er da i gang.

Enhver med en god forretningside kan jo bare gå i gang. Dansk erhvervsliv får rigeligt med støtte i form af privilegeret adgang til et forretningsområde, beskyttet af dansk tiltrådte konventioner og traktater og udnyttelse af slækkede krav, som undergraves af en opportunistisk grønlandsk politisk klasse, så jeg forstår ikke hvad det er den investeringsfond skal til for.

Har vi brug for rigsfællesskabet?

Det var meget svært at få møde-helikopteren til at lette. Momentvis lykkedes det at få stillet spørgsmålstegn ved rigsfællesskabet. Det faktum, at dan danske befolkning ikke har selvstændig regering, men kun en rigsfællesskabs regering, hvorimod de øvrige folk har deres egen regering, blev akkurat kun lige nævnt.

Et forslag blev luftet: skær båndene over! Det blev mødt med tom tavshed. Det er jo også temmelig uformuleret i sig selv. Tanken bag forslaget er vistnok, at ved at opløse rigsfællesskabet (se bort fra det tankemæssigt en stund) kan vi få luft og rum til at formulere et ønske om fortsat samarbejde, og på hvilke præmisser det evt. skulle ske. Som forslagsstilleren sagde: Alternativet er jo et dansk parti!

Selv forsøgte jeg at være fortaler for, at man giver danskerne deres egen regering og så må rigsfællesskabet indrettes som en slags overbygning, så ansvaret for beslutninger taget i andre parlamenter, ikke automatisk regner ned på det danske samfund, fordi Grønland og Færøerne ikke har tiltrådt samme konventioner og traktater som Danmark har.

Er der andre end politikere, som har gavn af rigsfællesskabet? Måske de nyuddannede akademikere og folk som har brug for en ny start i livet, efter måske at være blevet fallenter af en slags, kan have brug for en privilegeret adgang til rigsfællesskabet.

Det synspunkt blev da også fremført. En ung mand sagde, at han havde søgt job i Grønland flere gange, men forgæves. Han ønskede sig brændende at komme derop og hjælpe til. Hans indtryk var, at han ofte blev mødt med en fordom om, at han som flyfrisk bare kom og var bedrevidende. Den holdning var ikke befordrende for at søge videre i Grønland.

Der rejste sig efterhånden en usynlig mur af animositeter grønlændere og danskere imellem. Jeg synes ikke det lover godt for fremtiden, de to samfund imellem. Alternativets talsmand på området, Roger Matthisen, så temmelig perpleks ud, da han skulle opsummere, hvad partiet havde fået ud af laboratoriet.

Han endte med at gentage hovedpunkterne i det, som allerede var sagt i indledningen og tilføjede, mens han snurrede rundt om sig selv, at han vist måtte snakke mere med de unge.. og de gamle.. og i det hele taget!

Tja, så har man prøvet det.