Jeg har været til mit første og
sidste politikudviklingsmøde med Alternativet. Det var et såkaldt
POLA (politisk laboratorium). Mødet foregik i Det Grønlandske Hus
og emnet var : Arktis, Grønland og rigsfællesskabet.
Rigsfællesskabet er et meget vigtigt
emne at få belyst politisk og især i Danmark er det en tung
diskussion at få løftet. Det er som om danskerne lider af et
Stockholmsyndrom, når det kommer til at drøfte rigsfællesskabet,
og især forholdet til Grønland.
Jeg gik derfor til mødet med en glad
forventning om, at nu kunne vi endelig få italesat et emne, som
længe har trængt sig på, uden rigtig at kunne folde sig ud. Mødet
var planlangt til at tage 3 timer, så det lovede jo godt, men jeg
blev slemt skuffet!
Alternativet havde satte en ramme med
tre indlæg: oplæg fra Anja Chemnitz Larsen folketingsrepræsentant
for IA, oplæg fra Hans Jacob Helms, forfatter og tidl. embedsmand i
Grønland, samt et teaterindlæg ved Jessie Kleemann og hendes
congolesiske trup.
Anja Chemnitz Larsen havde netop dagen
forinden i folketinget, kritiseret Alternativet for, trods det, de er
imod atomkraft og uranudvinding, har stemt for lovgivning, som skal
facilitere den grønlandske beslutning og uranudvinding. Dette
nævnede hun ikke med ET ORD!!
Derimod brugte hun tiden på, at tale
om sin investeringsfond, som hun mener burde indeholde 3 mia danske
kroner, så der kunne ske lidt udvikling i infrastrukturen i
Grønland. Hun kom ikke ind på, hvordan de penge skulle opstå, men
det lå ligesom i luften, at det var nogle danske skatteydere skulle
betale og altså ikke skulle opspares af bloktilskuddet.
Til sammenligning, kan man jo tage et
kik på udlandet
og Arktis. World International Forum har netop planer om
investeringsfond til brug ved udbygningen af infrastrukturen i
Arktis. Her er behovet blot beskrevet som 6.850 mia. kroner. Det
dækker jo selvfølgelig hele Arktis og ikke kun Grønland, men
stadig er det jo ikke et fornuftigt match for den danske statskasse.
Som artiklen nævner, finder der
allerede flere internationale investeringsfonde, så jeg synes vi bør
lade det blive ved det. Som jeg forstår erhvervslivet, så er det de
vanskelige konkurrenceforhold i Grønland, monopolsituationen i mange
brancher og de ustabile politiske forhold, som forgifter
investeringerne. Jeg mangler simpelthen argumentation for den
investeringsfond.
Det var pinagtigt!
Herefter talte Hans Jacob Helms. Han må
tale imod bedre vidende, for han leverede alle de kendte
vandrehistorier, og konspirationsteorier, uden på noget tidspunkt at
nævne noget konkret, som han kunne hænges op på. Thulebasen,
Thulebasen, Thulebasen sagde han, uden at komme ind på, hvad han
egentlig mente med det. En grønlandsk spindoktor af værste skuffe.
En hvid grønlænder.
Det gjorde mig så rasende, at vi ikke
kunne holde os til fakta, men det var nok i mødets ånd, for vi
skulle ”op i helikopteren” og ”tænke ud af boksen” som
mødelederen sagde, men det er alligevel en markant politisk ramme at
sætte, for noget som skulle være fri politik-udvikling i et
”laboratorium”.
Herefter blev 5-6 fuldstændig
tilfældigt fremmødte personer sat i grupper i ½ time, for at
diskutere emner så overordnet, at det blev totalt intetsigende. Det
var en meget frustrerende oplevelse for alle parter, tror jeg.
Men så kom pausen, og her gik det
totalt galt.
Vi blev ofrer for et fuldkommen
malplaceret følelsesprovokerende performans teater, som handlede om
belgiernes undertrykkelse af Congo! Så ku vi lære det, ku vi!!
Til slut blev ordet blev frit
Endelig var der en smule åben debat og
heldigvis for fornuften, var der en gruppe unge grønlændere
tilstede. Jeg genkendte Aviaja Hauptmann, som skriver en meget
fornuftig blog ,
men hun var ikke den eneste velformulerede grønlænder tilstede. De
rejse sig i mere eller mindre samlet flok og tilbageviste behovet for
forsoningskommission og al det pjat. De følte ingen traumer, tvært
imod var de glade for at have fået en god uddannelse, takket være
det danske uddannelsessystem.
De mente, at det måske kunne dreje sig
om nogle enkelte fra den ældre generation, som havde et behov for en
undskyldning eller noget. En ”ældre” grønlænder rejste sig og
bedyrede, at hun havde oplevet skrækkelige ting, så som
fødestedskriteriet mm. og hun havde behov for en undskyldning og det
havde de kommende 7 generationer også, det mente hun var
videnskabeligt bevist!
Det siger noget om kvaliteten af
diskussionen, at hun kan møde næste generation med, at påstå
traumer de ikke selv mener at have!
De unge holdt bravt fast i, at
Alternativet burde fokusere på andre udviklingspotentialer i
Grønland, så som bioteknologiske projekter og forskningsområder og
bæredygtig ressourceudnyttelse som f.eks. tang produktion og nogle
undervands kalk søjler i Ikkafjorden, som Aviaja ved en masse om.
Jeg går ud fra, at når disse brave
unge mennesker er færdige med at studere, så vil de etablerer sig
indenfor de forretningsnicher, de så kyndigt præsenterede og så
vil de store internationale fonde uden tvivle være interesserede i
at finansiere projekter med en god feasibillitet. Hvorfor skal den
danske regering blandes ind i det?
Tang udvinding er jo allerede i gang,
så vidt jeg forstår og eksporterer til Noma restaurenten, og til et
andet firma vistnok i USA, men det er da en start. De var også med
til eksportfremstød i Korea i sidste måned, så det er da i gang.
Enhver med en god forretningside kan jo
bare gå i gang. Dansk erhvervsliv får rigeligt med støtte i form
af privilegeret adgang til et forretningsområde, beskyttet af dansk
tiltrådte konventioner og traktater og udnyttelse af slækkede krav,
som undergraves af en opportunistisk grønlandsk politisk klasse, så
jeg forstår ikke hvad det er den investeringsfond skal til for.
Har vi brug for rigsfællesskabet?
Det var meget
svært at få møde-helikopteren til at lette. Momentvis lykkedes det
at få stillet spørgsmålstegn ved rigsfællesskabet. Det faktum, at
dan danske befolkning ikke har selvstændig regering, men kun en
rigsfællesskabs regering, hvorimod de øvrige folk har deres egen
regering, blev akkurat kun lige nævnt.
Et forslag blev
luftet: skær båndene over! Det blev mødt med tom tavshed. Det er
jo også temmelig uformuleret i sig selv. Tanken bag forslaget er
vistnok, at ved at opløse rigsfællesskabet (se bort fra det
tankemæssigt en stund) kan vi få luft og rum til at formulere et
ønske om fortsat samarbejde, og på hvilke præmisser det evt.
skulle ske. Som forslagsstilleren sagde: Alternativet er jo et dansk
parti!
Selv forsøgte jeg
at være fortaler for, at man giver danskerne deres egen regering og
så må rigsfællesskabet indrettes som en slags overbygning, så
ansvaret for beslutninger taget i andre parlamenter, ikke automatisk
regner ned på det danske samfund, fordi Grønland og Færøerne ikke
har tiltrådt samme konventioner og traktater som Danmark har.
Er der andre end
politikere, som har gavn af rigsfællesskabet? Måske de nyuddannede
akademikere og folk som har brug for en ny start i livet, efter måske
at være blevet fallenter af en slags, kan have brug for en
privilegeret adgang til rigsfællesskabet.
Det synspunkt blev
da også fremført. En ung mand sagde, at han havde søgt job i
Grønland flere gange, men forgæves. Han ønskede sig brændende at
komme derop og hjælpe til. Hans indtryk var, at han ofte blev mødt
med en fordom om, at han som flyfrisk bare kom og var bedrevidende.
Den holdning var ikke befordrende for at søge videre i Grønland.
Der rejste sig
efterhånden en usynlig mur af animositeter grønlændere og danskere
imellem. Jeg synes ikke det lover godt for fremtiden, de to samfund
imellem. Alternativets talsmand på området, Roger Matthisen, så
temmelig perpleks ud, da han skulle opsummere, hvad partiet havde
fået ud af laboratoriet.
Han endte med at
gentage hovedpunkterne i det, som allerede var sagt i indledningen og
tilføjede, mens han snurrede rundt om sig selv, at han vist måtte
snakke mere med de unge.. og de gamle.. og i det hele taget!
Tja, så har man
prøvet det.
Jeg var så en af de unge grønlændere der var tilstede. Mit indtryk af mødet er markant anderledes end i artikelen. Den virker stærkt snæversynet, og mange af de ting som jeg fik med mig af positive indtryk af anderledes tænkning og åben tilgang til dansk grønlandspolitik virker til at være fløjet fuldstændig over hovedet på skribenten.
SvarSletBehovet om forsoning. Jeg har respekt for de generationer af grønlændere, som har negative oplevelser fra rigsfællesskabet og deres behov for at blive hørt for at komme videre.
Mit indspark til debatten var, at de unge grønlændere ikke føler dette behov i samme grad, hvis overhovedet ikke, men, som unge jo gør, tænker fremad og tænker på udviklingen og fremtidens Grønland og relationen til Danmark.
Hans-Jakob leverede et rigtig godt oplæg, som markant og stålsat cementerede hvor stor betydning de grønlandske territorier har for dansk indflydelse på storpolitik i Arktis og den indflydelse som Thule basen giver i arbejdet med NATO. Jeg må sige at han om nogen må have noget mere erfaring med betydningen af dette, i sit mangeårige politiske arbejde i Grønland, end artikelskriveren har.
Bare lidt input, som jeg synes artikel skriveren missede.
Artiklen giver meget godt udtryk for, det syn som desværre stiller skillelinjer op mellem Danmark og Grønland, hvor man bagatelliserer nogle af de behov som Grønland giver udtryk for og nægter at lytte til hvad der bliver sagt og sætte sig i den andens sted.
Vi unge som har formået at nyde godt af de muligheder det danske samfund giver os, repræsenterer jo ikke hele Grønland, og man bliver nødt til at inddrage alle i debatten, og høre med åbent sind på, hvad der bliver sagt.
Kære Anonyme
SletHerligt du tager til orde her. Det "gode solide oplæg" Helms leverede, forudsætter, at man accepterer præmissen om, at DK har interesser i Arktis og i at spille en storpolitisk rolle, på vegne af Grønland. Det er ikke en præmis jeg køber. Det gør du tilsyneladende så derfor falder vores opfattelse af fremstillingen ud på forskellig måde. Du (eller andre) bliver nødt til at argumentere for den præmis.
Jeg betvivler på ingen måde Helms' kompetencer og erfaring! Jeg siger jo netop han taler mod bedre vidende! Han bruger anledningen at spinne en politisk tvist og kan gøre det, fordi han netop er så erfaren. Det er jo noget helt andet.
Til gengæld synes jeg ikke du lytter til hvad jeg påpeger i artiklen: rigsfællesskabet, DK har ingen argumenter for at bevare det. Det er et dansk synspunkt jeg har, som du overhovedet ikke reflekterer. Det er et synspunkt jeg fremsætter i et politisk "laboratorium", udtalt fra et "helikopter-blik" som oplægget var beskrevet. Du derimod, synes at mene, at "laboratoriet" skulle være en trade-off mellem danske storpolitiske magtpositioner med en samlet grønlandsk ønskeliste ad libitum.
Du har respekt for at grønlændere med negative oplevelser bliver hørt for at komme videre, men har du også respekt for, at danskere har behov for en beskyttelse mod ansvarspådragelse ved beslutninger om uran-eksport truffet i Gl f.eks? Har du også respekt for, at danskerne har behov for egen repræsentation med mulighed for at vælge rigsfællesskabet fra?
Jeg synes du selv falder i den gryde du beskriver, med ikke at lytte til hvad der sker. Jeg synes det er dig der bagatelliserer de problemer, der er med Gl's uran eksport for danskerne mm. Jeg synes du bagatelliserer en menig danskers uro ved, at skulle "spille stormagts spil" i Arktis.
Som sagt var det mest frustrerende ved mødet, at det ikke var muligt at få en ordentlig dialog om disse ting. Jeg tror godt du og jeg kunne være kommet til en bedre forståelse,også med hinanden, hvis formen havde været anderledes.
Men nu har vi da taget det første skridt i en egentlig dialog. Det er også glædeligt.
Det var så en fejl med login funktionen, der gør at jeg fremstår som "unknown". Jeg hedder Thomas Ravnshøj Johansen. Ingeniøren der snakkede om vandkraft.
SletHvis man skal diskutere præmissen om, at Danmark har nogle helt klare interesser på den politiske scene i Arktis, kan man jo blot betragte de fingerpeg, som Peter Taksøe-Jensen allerede er kommet med. Jeg glæder mig i hvert fald til at granske rapporten, som gerne skulle udkomme på mandag.
Men også blot historisk, kan man jo se den danske involvering i politikken i Arktis. Jeg kan i flæng nævne Per Stig Møllers arbejde efter russerne i 2007 plantede et flag på havbunden ved nordpolen.
Så er der hele kravet på området omkring nordpolen, som bygger på de geologiske undersøgelser, som GEUS har foretaget ved Lomonosov bjergrygggen, som strækker sig fra havbunden nord for Grønland og hele vejen op forbi den geografiske nordpol.
Jeg kan nævne flere, og komme med reference, men jeg kan ikke helt forstå, hvordan man ud fra denne tydelige historiske involvering, ikke kan acceptere det præmis, at der helt klart findes en interesse fra dansk side.
I og med at Danmark stadig har ansvaret for udenrigspolitikken på rigsfællesskabet, er det jo ultimativt sort på hvidt. Danmarks involvering i arktisk storpolitik kan man ikke løbe fra.
Jeg synes tværtimod ikke at det er rigtigt, at der ikke er interesser fra dansk side for at bevare rigsfællesskabet. Der er givet udtryk for gentagende gange, at Danmark da helst så, at rigsfællesskabet blev bevaret, men at man samtidig vil respektere et eventuelt ønske om grønlandsk selvstændighed.
Men du har helt ret i, at det selvfølgelig er et synspunkt der skal debatteres. Jeg synes, som grønlænder, at det er rigtig rart at du fremsætter dit modargument, for det er også et vi har brug for at høre. Vi har brug for at høre flere danskere der blander sig i debatten, og giver udtryk for deres mening om rigsfællesskabet.
Jeg vil det bedste for rigsfællesskabet, men jeg vægrer mig for den tone, som graver grøfterne dybere imellem os, for jeg ser en masse potentiale, for både Danmark og Grønland i samarbejdet mellem os.
Og det med en grønlandske ænskeliste ad libitum er jo noget pjat. Det er blot et behov for at blive hørt og opnå en ligeværdig dialog. Et udtryk for at samarbejdet bør tage en ny form.
Og lige så vel, som vi gerne selv vil høres, skal der selvfølgelig lyttes lige så meget til det danske synspunkt. Vi skal bort fra berøringsangsten.
Nu nævnte jeg så ikke uran, men nuvel. Det er ganske rigtigt, at uran er et brandvarmt emne, som jeg overhovedet ikke synes er blvet debatteret nok. De beslutninger der er blevet taget, er nærmest trukket ned over hovedet på folk i både Danmark og Grønland. Der ligger en helt klar problematik i, at Danmark i princippet bliver en uraneksporterende nation. Der ligger noget modstridende i, at respektere den grønlandske suverænitet over egen undergrund og den udenrigspolitik man samtidig skal føre, der ikke går i spænd med den indenrigspolitik man har.
Men jeg er stor tilhænger af vidensbaserede beslutninger, så jeg ser frem til, når undersøgelsen om mineanlæggets riscisi ligger klar.
Hej Thomas
SletVi kan ikke blive uenige om, at mange, især borgerligt nationale partier/politikere har være aktive i deres drømme om Arktis og Nordpolen. Historisk har man ført sager i Haag og man har anlagt beboelse på den østlige kyst, for at understøtte retskravet.
Det betyder dog ikke, vi i al evighed skal føre den politik.
Grønlands ophævelse af nultolerancen, samt den stigende forpligtelse i forbindelse med de nye sejlruter og konflikten omkring Nordpolen, gør, at man bør overveje, hvad vores, og her mener jeg almindelige danskeres interesse er.
Nu har vi jo kun talt om Grønland, men der er også problemer med Færøerne. De kører fiskeri-krig og anlægger sag ved EU, hvilket jo ikke fremmer danske interesser i EU. Straks efter EU havde iværksat boycott af Rusland, styrter færingerne over til Putin, for at afslutte en fiskeeksport aftale.
Det er altsammen ting, som må lægge en dæmper på det hjertelige forhold i rigsfællesskabet.
De her nævnte forhold føles også "trukket ned over hovedet" på den resterende del af rigsfællesskabet. Danskerne er aldrig blevet spurgt, om de ønskede at være en del af rigsfællesskabet, på samme måde som de andre folk er blevet spurgt.
Derfor skal du ikke blot tage udgangspunkt i historien og tro, at det forhold er uforanderligt. Når Helms retorisk foreslår, at vi forestiller os, at Grønland faldbyder sig til Rusland eller Canada eller USA mod et større blogtilskud, så gør han det jo imod bedre vidende (han nævner selv Monroe doktrinen f.eks. som klart forhindrer det scenarie).
Det er den præmis, jeg ikke vil diskutere på baggrund af. I dit sidste svar til mig her, viser du jo også, at du godt selv kan se, at der er et problem!
Selvfølgelig kan vi da læse Taksøe's rapport, men den er jo blot et udtryk for regeringens politiske ønsker (måske?) Jeg ønsker mig en anden politik og det er det jeg udtrykker.
De forskellige grønlandske politikere kan næppe siges alle at føre en ligeværdig dialog. Jeg synes heller ikke Helms' oplæg var udtryk for en ligeværdig dialog. Den havde samme "så kan I lære det!" tone som teaterstykket.
Til sidst nævner du, at du afventer en miljøvurderings rapport for at kunne beslutte dig, om du ønsker dig den mine eller ej. Men det ligger sådan, at DK allerede har taget beslutning om ikke at ville anvende atomkraft.
Jeg kan godt blive bekymret for, om vi kan holde fast i den beslutning, nu hvor vi risikerer at blive reelt uraneksporterende med det ansvar vi så skal påføres.
For mit eget vedkommende er det ikke et spørgsmål om miljø vurderingen på Grønland men miljøvurderingen i det hele taget, herunder også affaldsproblematikken efter endt brug.