Ægypten væltede Mubarak i løbet af 18 dage, uden at løsne et skud. Det er i sig selv et mesterstykke! En eufori har rejst sig i det ægyptiske folk og det er en læreproces for hele verden. Tunesien var forbillede, men Ægypten bragte ”den perfekte storm”, som Hillary Clinton kalder det, ud i verden.
En fantastisk stejl læringskurve har transformeret ægypterne til en handlekraftig befolkning, som har bragt solidaritet, samarbejde og rationel fornuft op i front. Det er så stærk en fortælling, at den ikke kan modsiges. Endelig fik vi lov at opleve ægypterne som frygtløse, beslutsomme, snusfornuftige, humoristiske og rationelle mennesker, med en stor kærlighed til deres land. Derfor måtte Mubarak gå!
En fantastisk stejl læringskurve har transformeret ægypterne til en handlekraftig befolkning, som har bragt solidaritet, samarbejde og rationel fornuft op i front. Det er så stærk en fortælling, at den ikke kan modsiges. Endelig fik vi lov at opleve ægypterne som frygtløse, beslutsomme, snusfornuftige, humoristiske og rationelle mennesker, med en stor kærlighed til deres land. Derfor måtte Mubarak gå!
Nøgternt betragtet, så ved vi jo alle, ikke mindst ægypterne, at målet stadig er forude. Den endelige magtomvæltning venter stadig. Militæret har ikke ophævet undtagelsestilstanden endnu og den øverste militære leder i militærkomiteen er kendt som Mubarak’s puddelhund. Det logiske vil jo være, at han og komiteen vil søge at befæste egne privileger, hvilket sikkert vil vise sig at gå i spænd med, at sikre de gamle privilegerede rigmænd og magthavere deres privilegier.
Det vil kræve mange flere demonstrationer, for at tøjle militæret i disse bestræbelser. Selvom demonstranterne har allieret sig med militæret, imod politiet, så har militæret jo ikke holdt sig tilbage for at tilbageholde og torturere i tusindvis af ægyptiske demonstranter, ifølge Algezeera. Mange er stadig tilbageholdte med uvisse skæbner.
Det vil kræve mange flere demonstrationer, for at tøjle militæret i disse bestræbelser. Selvom demonstranterne har allieret sig med militæret, imod politiet, så har militæret jo ikke holdt sig tilbage for at tilbageholde og torturere i tusindvis af ægyptiske demonstranter, ifølge Algezeera. Mange er stadig tilbageholdte med uvisse skæbner.
Omvendt, så består militæret af en professionel del og en hvervet del, så med lidt held, så kan den hvervede del tvinge den professionelle del på plads og bøje sig for denne folkestorm. Hvis ægypterne skal undgå at vågne op med tømmermænd til et militærdiktatur og tusinder af politiske fanger i torturfængsler, så tror jeg, det er tid at mobilisere den hvervede del af militæret til fordel for en demokratisk udvikling. Men Ægypten selv vil give os svaret i de kommende uger eller måneder. Det vil sætte en helt ny standard for revolutioner, hvis det lykkes.
Hvordan er oprøret egentlig organiseret?
Det ser ud til at være en digitalt baseret bevægelse. En enkelt ikonografisk figur, Khaled Said på 28 år, dræbt af systemet, var tilsyneladende en slags dråbe, der satte tingene sammen. Wael Ghonim, marketingchef for Google i Cairo, blev fængslet for at have opfordret til aktion, og senere løsladt. Han blev ved sin løsladelse set som et andet ikon, selvom han ikke selv synes han har haft andel i oprørets start. Han har dog senere, efter at have forstået situationens alvor, påtaget sig at deltage i forhandlingerne med militæret. Derudover er der en webside ”6th of April Youth Movement” på Facebook, som har været meget central i den interne kommunikation under demonstrationerne, ifølge Mona El-Ghobashy, professor ved Barnard Collage. Interviewede demonstranter på gaden har fortalt, at de fik deres informationer fra Facebook, Twitter og fra Aljazeera. Der har ikke været nogen egentlig anden organiseret ledelse tilstede.
Netop Mona El-Ghobashy peger på, at Facebook-siden 6. april har historiske rødder fra en industriel strejke, som fandt sted 6. april 2008. I det hele taget ligger der en skjult erfaring fra arbejderbevægelsen til grund for demonstranternes strategiske beslutninger, siger hun. Det er en viden om, hvor mange der skal stå på et hjørne for at tiltrække opmærksomhed fra det hemmelige politi osv. Fundamental vigtig viden, når det drejer sig om at organisere en demonstration i en diktaturstat. Initiativtagerne til denne Facebook gruppe ”6th of April Youth Movement”, er Ahmed Maher og Ahmer Salah, som begge har været fængslet i flere omgange under demonstrationerne i Cairo. De deltager nu også i forhandlingerne med militærkomiteen, foruden Wael Ghonim, ifølge Mona El-Ghobashy.
Hvad er perspektivet?
Rent umiddelbart ser vi en spontan folkelig afvisning af en illegitim magtanvendelse. En konsensusbaseret direkte handling. Det er rørende at se, hvordan demonstranterne består af ukorrumperede spontane ytringer og en spontant opstået selvfølelse, som når f.eks. Tahir Sqr. blev rengjort, folk bærer mad og medicin frem til hvem der måtte have behov mm. Det er en helt enkel og ligetil anarkistisk organisering. Et lærestykke i anarkistisk tænkning, forstået som direkte pragmatisk demokrati og legitim orden, som Bakunin, Goldmann og Kropotkin talte om.
Er der fundet nye veje til at få hul igennem et magtsystem, som bygger på brutal vold og tyveri af værdierne i samfundet? Kan det virkelig lade sig gøre at fravriste magthaverne styringen alene igennem en art folkelig strejke? Et direkte og ukorrumperet demokrati, hjulpet frem af de nye muligheder for hurtig og direkte kommunikation gennem de nye medier.
Selv Bahrain, et land med 750.000 indbyggere, er nu i oprør på 4. dag med flere dødsofre og de ser ligeledes ud til at være stålsatte på forandringer, selvom deres konflikt umiddelbart ser ud til at være af en anden karakter. Og så er der jo Yemen, Algeriet, Marocco, Libien, Iran og måske flere steder... Mellemøsten bliver aldrig mere den samme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar