Vi,
her nede i Danmark, ved for lidt om Grønland.
Grønlænderne
klager over vores manglende viden og det vil jeg gerne gøre noget
ved!
Mange
af os har en indre drømme ø, befolket af opdagelsesrejser, isbjerge,
eventyr, moskusokser, slæderejser, næsekys, nordlys og bjørneskind.
Det er et meget trygt sted at være og derfra springer vores
udlængsel og kærlighed til dette kæmpe land. Vi er født med
drømmen om Grønland.
Men
grønlænderne er igang med at bygge en nation op i Arktis, og den
kan ikke eksistere på en drømme ø. Den kræver svar på virkelige
spørgsmål og kræver virkelige handlinger. Jeg tror man er godt
igang med processen i Grønland, men man er bare ikke særlig god til
at fortælle om det.
Det
“kulturelle maskinrum”.
Nu
har vi changen for en særlig rejse ind i det “kulturelle
maskinrum”, og det er den rejse jeg agter at foretage. Rejsen op
til Nuuk til marts 2016, hvor Grønland skal være vært for Arctic
Winter Games.
Det
er den største logistiske opgave Grønland nogensinde har påtaget
sig. 44,6 mill. er der investeret i eventen, så den er forbundet med
meget store forventninger.
Formålet
med legene er at styrke sportslig og fair konkurrence og at øge
social integritet lokalt og regionalt. Det er ikke så vigtigt at
vinde, som det at være sammen og lære af hinanden, på tværs af
sprog og kultur.
Foruden
de arktiske sportsgrene samt alm. sport er der også et omfattende
kulturelt program. AWG henvender sig til unge atleter i alle aldre og
legene har et tydeligt kulturelt/pædagogisk formål.
Jeg har
meldt mig som frivillig.
Sammen
med en mere, som jeg endnu ikke har fundet, vil jeg rejse til Nuuk
som frivillig og observere AWG gennem deltagelse og samtaler med
under vejs. Det hele skal munde ud i en analyse af, hvordan ledelse
og organisation fungerer i det moderne Grønland.
Jeg
vil holde øje med de små ting, som kan fortælle historien om,
hvordan man samarbejder, hvordan man sætter sig mål, hvordan man
krisehåndterer og konfliktløser, hvordan kommunikationen forløber
og i det hele taget stemningen på stedet. Det er en stor opgave, jeg
har sat for, så derfor vil jeg gerne have en makker at arbejde
sammen med.
Det
kommer forhåbentlig snart og så vil I nok blive præsenteret for en
crowdfunding kampange fra os. Vi mangler 44.000 Kr. for, at det kan
lade sig gøre.
Efterfølgende
vil vi skrive artikler om udvalgte emner, vi synes er interesante,
rejse rundt og holde foredrag og foretage praktisk instruktion af
div. arktiske sportsgrene og hvad vi ellers kan finde på.
Hvordan er
starten af projektet så forløbet?
Jeg
har arbejdet på projektet siden tidligt forår i år. Læst rapporter
fra tidligere AWG, undersøgt hvad det er for sportsgrene, som er
særligt arktiske, besøgt de forskellige institutioner, som jo
egentlig har til formål at udbrede kendskabet til grønlandsk
kultur.
Jeg
havde nok i min naivitet troet, at det ville vælte ud med
oplysninger. Det plejer det at gøre, når jeg først sætter blikket
på et, for mig, ukendt område. Men det kan jeg ikke lige sige, det
har gjort dennegang.
Jeg
var til musikfestivallen Himmelstorm i sommer, og der var nordisk
tema, med Island, Grønland og Færøerne som hovedhjørnesten.
Festivallen vrimlede med islændinge og færinger, men af grønlændere
så jeg bare to kvinder med deres børn. De havde ellers fået Nanook
til at spille, et band jeg har indtryk af, er populært i Grønland.
Jeg
har holdt øje med de udstillinger og arrangementer, som er blevet
afviklet i Kbh. i løbet af sommeren, men der har ikke været skyggen
af optakt til AWG 2016 noget sted.
I
forbindelse med den crowdfunding kampange, jeg er igang med at
forberede, kunne jeg tænke mig en video, som kort og præcist
fortæller om mit projekt. Til det formål vil jeg gerne låne en
plakat/transperent/photostat eller et eller andet omkring AWG 2016,
så baggrunden kunne understøtte kommunikationen.
Jeg
henvendt mig naturligvis til den grønlandske repræsentation i
København. Fru Susan Frydendahl, som er informationsmedarbejder der,
synes aldeles uinteresseret i mit problem. De havde ingenting om AWG
der, og det var ikke deres opgave, da det ikke er et arrangement de
står for!
Hun
fik sporet mig ind på det faktum, som jeg godt havde anet i
forvejen, at AWG egentlig ikke henvender sig til nogen tilskuere; det
er et projekt, som skal hjælpe en blomstrende ungdom i Grønland og
Arktis frem og intet andet. Det er måske også fint. Det sætter min
fornemmelse af et “maskinrum” lidt i perspektiv. Det er virkelig
et meget internt projekt. Det bliver spændende at følge.
Før afrejse
til Nuuk, skal et par ting falde på plads.
Nu
sætter jeg min lid til, at jeg kan finde en interesseret studerende
eller kandidat, som har lyst til at rejse med mig i tre uger til
Nuuk. Jeg får brug for et begavet menneske, til at samle og sortere
de mange indtryk vi får i løbet af dagen og udvælge de spørgsmål,
som vi med fordel i situationen, kan forfølge næste dag. Jeg tænker
en grønlænder kunne være interessant, men ikke nogen betingelse.
Jeg
skal finde et sted i Nuuk, hvor vi kan bo. Alle hoteller melder
optaget i netop den periode. Der skal bruges mange personlige
forbindelser, for at finde et sted under de omstændigheder, men det
skal nok gå.
Endelig
er der pengene! Min nye makker og jeg skal igang med at “sælge”
foredrag, artikler og idrætsdage, så crowdfundingen kan komme i
hus. Det hele bliver jo blot et spørgsmål om at bestille en artikel
osv. i lidt god tid. Mon ikke det også nok skal gå.