Når man får samlet alle juridiske
aspekter vedrørende grønlandsk virksomhed, nationalt som
internationalt, som det skete på CEVIA's
Arktis-konference i torsdags, så er det svært ikke at blive
bekymret.
Nu er juristers opgave at løse
tvister, både opståede og fremtidige, så det er klart, der er
fokus på alt hvad der går galt/kan gå galt, men jeg gik derfra med
en meget urolig fornemmelse. Det skal selvfølgelig med, at det var
en temmelig jurist-nørdet dag, så jeg gjorde mit bedste for at
forstå det hele, selvom jeg ikke er jurist.
Min fornemmelse blev ikke roligere, da
jeg åbnede radioen idag og hørte, at Færøerne, har tænkt sig at
blamere rigsfællesskabet (igen) ved at eksportere fisk til Rusland, nu hvor EU
prøver at tvinge Putin til at trække sig ud af Ukraine og Baltikum,
men lad mig først skitsere problemet, som det blev fremstillet på
konferencen.
Fælles for alle vanskelighederne i
rigsfællesskabet er, at to parter Grønland og Færøerne (Gl og Fo)
ikke deler medlemskab af EU og WTO; ingen af de bilaterale
investeringstraktater (BIT) som Danmark har indgået, dækker Gl og
Fo.
Det forholder sig sådan, fordi Gl og
Fo har forskellige interesser end det sydlige fællesskab (Dk) har.
Vi så det under makrelkrigen i de seneste fem år, hvor Fo satte
sine egne fiskekvoter i strid med EU og Dk blev tvunget til at lade
Fo føre retsag imod os selv, som i denne sammenhæng er EU.
Den type sager vil der sandsynligvis
komme mange flere af, når Gl også kommer igang med eksport af fisk
og råstoffer, ikke mindst uran kan give store tekniske, økonomiske
og diplomatiske problemer for Dk.
Dr. Bjørn Kunoy, som
jeg har omtalt tidligere og som har ført forhandlingerne på
vegne af rigsfællesskabet i WTO ang. makrelkrigen og også i FN's
havretskommission vedr. grundsokkel-territoriekonflikt, og altså har
disse spørgsmål tæt inde på livet, mener det er uholdbart med en
så svag retssikkerhed som rigsfællesskabet giver.
Hvis man forestiller sig, at Gl starter
brydning af uran, er Dk ansvarlig for overholdelse af
IAEA-konventionen, som Dk har tiltrådt, men som Gl ikke har
tiltrådt. Det er jo en utålelig retsstilling at have. Vi kan ikke
bryde ind i Selvstyrets forvaltning, men må bære ansvaret for deres
beslutninger alligevel.
Der blev på konferencen opridset en
mængde usikkerheder på Gl. som arbejderbeskyttelse, CSR som mangler
juridisk ramme, licensaftaler uden stabiliserende klausuler og ingen
BITs. Manglende Impact Benefit Agreement (IBA) dvs. kompensationer
ved skadevirkninger for lokalbefolkningen, utilstrækkelig lovgivning
omkring kæde-ansvar, dvs. hvis co-licenshavere eller
underleverandører ikke overholder int. lov om børnearbejde,
mindsteløn mm. blev behandlet.
I første omgang kan grønlænderene blive ramt direkte af ulovligheder, fordi de er så dårligt beskyttet, men ansvaret kan føres videre til Dk. via ILO-konventionen mm. Hele spørgsmålet om
forurening ikke mindst til havs åbnede for rigtig store problemer,
fordi Gl. ikke er bundet op i internationale love, traktater og
aftaler, men det er Dk. og i den situation kan Dk komme i klemme.
Først og fremmest skyldes alle
problemerne, at rigsfællesskabets forskellige dele, ikke er
tilsluttet de samme konventioner/traktater/mm. og så føres
problemet videre til den part, der har underskrevet den pågældende
lovgivende ramme, som kan anvendes i situationen – som regel Dk.
Dk har ikke mulighed for at ændre
Selvstyret med rod i den internationale lov, det blev slået fast på
konferencen af Per Vestergaard Pedersen fra advokatkontoret LETT. De
5 områder Gl ikke kan hjemtage er: forfatningen, udenrigs- og
sikkerhedspolitik, valutapolitik, Højesteret, og statsborgerskab;
men Gl. kan via Selvstyreloven vælge fuld selvstændighed. Per
Vestergaard Pedersen er her på Linie med Dr.Kunoy, at konstitutionen
bør ændres.
Afslutningsvis tog Ole Spiermann,
partner i advokatfirmaet Bruun & Hjejle, ordet. Han har været
dansk rådgiver ifm. oprettelsen af Selvstyret og ved spørgsmålet
om uran og er således en kapacitet på de områder. Han
understregede, at eksport af uran, havde KUN udenrigspolitisk
relevans, ved indgåelse/ophævelse af internationale traktater eller
aftaler. Med andre ord, er dansk regering henvist til at afvente en
sag (imod Dk) i tilfælde af, at Gl f.eks. beslutter sig for at
eksportere uforarbejdet uran til en slyngelstat. Vi kan ikke
forhindre det på forhånd, men vi skal tage ansvaret efterfølgende.
På et direkte spørgsmål, om Dk havde
mulighed for at træde ud af rigsfællesskabet, var svaret nej. Det
blev diskuteret lidt. Nogle mente, at en grundlovsændring ville
kunne løse problemet i givet fald, men det var usikkert. En
grundlovsændring er desuden meget vanskelig at få vedtaget.
Nu er Søren Espersen DF, Venstre,
Konservativ og Liberal Alliance ude med et ønske om genforhandling
af Selvstyreloven, mod en forhøjelse af bloktilskuddet, men det vil
ikke løse nogle af de her ovennævnte problemer. Det forekommer mig
heller ikke at være nogen fair løsning for Gl. Hvis perspektivet
var en løsrivelse fra Dk, så ville jeg mener en økonomisk
håndsrækning var på sin plads. En starthjælp til at få div.
institutioner på plads.
