Jenster's skræmmebillede fra Kina.

Kineserne kommer... eller gør de?

P1 har startet en serie udsendelser med titlen ”Kineserne Kommer” produceret af Troels Aagaard og den første var et interview med Per Jenster, professor på CEIBS China European International Business School. Udsendelsen blev bragt lige op til jul og det var sikkert et velvalgt tidspunkt for sådan en propagandistisk udsendelse, som det viste sig at være, så kunne den glide ind mellem klejner og marcipan.

Per Jenster startede ellers med et portræt af Kina og kineserne, som ganske svarede til andre rapporter derfra: en økonomi der satser på vækst på omkring de 10%, men som ligger på 2-3% målt på virksomhedernes indtjening. Et stort hjemmemarked og en stor offentlig sektor, en meget stram statslig styring af økonomien og en satsning på uddannelse, såvel grunduddannelse som videregående uddannelse. Per Jenster's egen stilling var en udløber af et kinesisk ønske om at uddanne erhvervsledere med kendskab til international virksomhedsledelse.

Han redegjorde endvidere for, hvordan Kina havde modstået finanskrisen, ved dels at have denne stramme finansielle styring, som hurtigt lukker luften ud af bobler som danner sig, et stort hjemmemarkedet, en total kontrol af valutaen, som ikke er kompatibel, en ekspansiv finanspolitik samt en stram kontrol med bankerne. Det er en beskrivelse, som de fleste iagttagere er enige om.

Endda nævnede han kinesernes trang til at sætte deres store opsparing i byggeri, særligt lejligheder. Økonomer taler om, at det er et problem for udviklingen, at kineserne sparer så meget op, men Per Jenster fortolkede det som et resultat af deres historie, hvor sult og nød ligger indenfor mands minde. Pudsigt nok, sendte fjernsynet netop i går (27/12/10) et indslag om en spøgelsesby i det centrale Kina, Kangbashi, hvor der bor ca. 20.000 mennesker, men der var bygget lejligheder til ca. 300.000 og de byggede stadig flere. På trods af det store udbud, var priserne alligevel steget med 66% på to år. At der ikke skulle være tale om en boligboble her, kan jo være lidt svært at tro på, men måske ligger der hemmelige planer, vi ikke fik kendskab til? Alle lejlighederne var solgt som investeringsobjekter og det var et problem for beboerne, for ingen havde tilsyneladende interesse i at sørge for butikker eller at åbne virksomheder. Efter at have set den udsendelse, kan man ikke være i tvivl om kinesernes store lyst til opsparing i fast ejendom. Det er jo dømt til at kollapse og hvad vil det få kineserne til at gør? De har vist ingen forventning om, at staten kommer ind og redder dem.

Og nu til Troels Aagaard. Han stillede ingen kritiske spørgsmål til Per Jenster overhovedet, det var ren eftersnakken. Indrømmet, den store historiske udredning, er det svært at sige noget til, da den kørte lige efter bogen, men der hvor Jenster begynder at drage sammenligninger med Danmark og udtaler sig om, at vi skal revurdere vores velfærdsidé og vænne os til, at det har vi ikke længere råd til alle sammen, kunne vi godt have brugt lidt kritisk sans. Her kunne vi godt have brugt nogle kritiske spørgsmål Hr. Aagaard. Det var Jensters opfattelse, at kineserne var stærke på kontrol og ikke så stærke på empati, og slet ikke på teamarbejde, men alligevel mente han, at de virksomheder med en skandinavisk egalitær ledelse klarede sig bedre, fordi de derved begrænsede et personale omslag på 20% årligt. Det siger sig selv, at en udskiftning på 20% årligt er et problem, men vi kunne godt have brugt lidt evidens for Jensters påstand om, at skandinavisk ledede virksomheder klarede sig bedre på området, og hvor meget bedre?

Problemet med ledelse skyldes, ifølge Per Jenster, at der er en stor mangel på kvalificerede medarbejdere. Derfor tjener de MBA studerende som forlader CEIBS også en løn, som ligger på linie med, hvad en dansk medarbejder med tilsvarende uddannelse ville tjene i Danmark! Det vil altså ikke være fra den kant vi får konkurrence i Danmark.

Nu skulle man jo tro, efter det Jenster siger, at kineserne var glade for den internationale undervisning på deres CEIBS-uddannelse, men det er de ikke! Kineserne foretrækker at gå i de kinesiske klasser på CEIBS, og adgangskravene er således højere til en kinesisk uddannelse! Eleverne i de internationale klasser var ikke de skarpeste blyanter, som Jenster lidt ironisk sagde. Han forklarede, at netværk var af afgørende betydning for kineserne, som jo ikke havde Rotary clubs og VL-grupper! Jenster overser fuldstændig kommunistpartiets rolle i den forbindelse. Han aner ikke engang hvor mange af eleverne, der er partimedlemmer og han synes også det er uden betydning!! Igen var Aagaard fraværende, så det fik vi ikke et dybere billede af.

Ved interviewets slutning, kommer Aagaard endelig i tanke om sine kritiske spørgsmål, som han så sammenfatter til et spørgsmål: kritikere vil sige at Kina snyder på vægten, har problemer med menneskerettighederne og acceptere børnearbejde. ”Ja det siger de” sukker Jenster. ”Men det passer ikke” forsøger Aagaard at komme i møde. "Jow vist passer det", svarer Jenster. Gå ned på det nærmeste marked og se hvordan de snyder på vægter med rettigheder og i alle måder. Men børnearbejde er bare et spørgsmål om udvikling. Herregud, min bedstefar var da også tidligt ude at arbejde, slutter Jenster af med.

Hvis nu der er nogen, der har fået ondt i maven af at høre den udsendelse lige op til jul, vil jeg gerne berolige med nogle punkter, hvor jeg mener Jenster tager helt fejl af situationen.

1. Han taler om, at danskerne har et forkvaklet syn på, hvor det er man skal beskytte imod globaliseringens vinde. Han mener man skal opgive solidarisk lønpolitik og kollektiv forsørgelse af de svage og så ”bare finde noget vi kan leve af”. Det kan han mene, fordi han er en sort cigar, men han har ikke belæg for det i de kinesiske erfaringer og heller ikke i de danske. Han har absolut ingen argumenter for denne uhyrlige påstand og jeg vælger at ignorere det som en tåbelighed.
   
   
2. Jenster ser udviklingen i Kina som en bevægelse fra et lukket kommunistisk samfund til en åben kapitalistisk økonomi med en udvikling som vil føre Kina ”frem” til et økonomisk system, som vi kender fra Europa og USA. Det kommer ikke til at ske Hr. Jenster! I Kina har man en statskapitalisme, som på ingen måde ligner noget vi har i Europa. Den fungerer kun så længe befolkningen tolerere undertrykkelsen, krænkelse af menneskerettigheder men pt. er der ikke tegn på, at der er ændringer på det felt. Se bare den styrke, hvormed kineserne fastholder vante mønstre, selv ved et internationalt universitet, hvor netop udenlandske lederkvalifikationer skulle være i fokus.
   
   
3. Han taler om, at vi skal få mere af den frie konkurrence på uddannelsesinstitutionerne. Han foreslår at man sælger RUC! Sjovt nok er det ikke CBS han kommer i tanke om! Han siger ikke noget om, hvad han vil opnå hermed, eller hvoraf han får inspiration til dette forslag. For mig at se, viser det bare, at hans lyserøde drømme om et Danmark med al det bedste fra Kina, er et Danmark, hvor den imaginære frie konkurrence vil udrense alle problemer af sig selv og investorerne vil slippe for den belastende udgift det er, at sørge for de svage i samfundet i et solidarisk system. Jeg vil tro, at inspirationen kommer af, at han har anlagt sig det dér partielle blik, hvor man kan ignorere sider af udsigten, og kun ser det man selv har kontrol over/vilje til at se. For nylig var der en reportage fra Italien, om at de også er ved at få det der. Man indretter sit hjem helt i top og lige udenfor døren starter en verden fuld af skrald, som man ikke har nogen indflydelse på og heller ikke søger indflydelse på. Den ignorerer man blot.
   
   
4. Jenster har slet ikke forsøgt at forstå kommunistpartiets rolle i Kina. Han nøjes med at ytre irritation over, at de hele tiden laver systemerne om! En sådan ignorants diskvalificerer hans politiske bedømmelse, såvel i Kina som i Danmark. Det er bare ringe, at DR sender en som Aagaard efter ham.

Jeg har da fået formuleret et Nytårsfortsæt for mig selv. Jeg vil arbejde for et Danmark, som Jenster ALDRIG får lyst til at vende hjem til igen! Et Danmark, med et oplyst og veluddannet folk, som har mod til at diskutere med åbent sind og i fælles bestræbelse for at indrette et solidarisk og stærkt fællesskab. Det er jo det vi kan og det er det vi skal leve af i fremtiden! Der har vi en komparativ fordel. Vi kan bruge vore evner fuld ud, fordi vi ikke lader menneskelige ressourcer gå til spilde!

Godt Nytår!

Sæt kongehuset på aktier!

Det sker af og til, at talen falder på kongehuset og om vi skal have et kongehus i Danmark eller ej. Diskussionen falder som regel hurtig til jorden, fordi den danske befolkning tilsyneladende er meget sentimental i den forbindelse. Verdens ældste kongerige, det er en titel det er svært at hamle op med, hvis man er republikaner.

 

Denne gang, som noget nyt, er diskussionen suppleret med en økonomisk beregning af den samfundsmæssige regning, over 340 millioner kroner om året, skåret tæt ind til benet, dvs. kun udgifterne til slottene i det omfang kongefamilien faktisk benytter dem, og ikke når de står tomme og kun deres livgarde og anden staffage, men ikke udgifterne til efterretningstjenesten, som står for deres reelle sikkerhed. Om man synes beløbet er for stort eller ej, det kommer nok an på, hvor sentimental man er. Vi kunne sagtens finder steder at putte pengene hen, men omvendt er der jo ikke noget forkert ved at være sentimental.

Det nye, med det royale budget, er uden tvivl opstået fordi der faktisk viser sig en stigende modstand imod kongehuset. Ikke noget der kan bringe kongehusets eksistens i fare på nogen måde, men dog nok til, at der skal mere til at tystne protesten.

Jeg har altid undret mig over, at borgerlige konservative liberale og profit-fokuserede kongestøtter, når denne for/imod diskussion kom op, ikke så et alternativ, som ligger lige for: privatisering! Det er ellers det svar der ligger dem på tungen i alle andre sammenhæng, når der bliver rejst tvivl om en offentlig institutions valorisering.

Det ville da være en simpel ting at privatisere kongehuset, i den forstand, at man kunne omdanne det til et aktieselskab. Nu, hvor regnskabet alligevel er gjort op, så kan vi jo udstede aktier til hvert medlem af kongehuset som i dag får apanage. Aktieselskabet skulle så have overdraget et rimeligt antal bygninger og løsøre og herfra kunne de så selv danne en bestyrelse og navigere økonomi og forvaltning derfra. Det ville have mange fordele.

Den indlysende fordel vil være, at det erhvervsliv, som ser sig så fantastisk godt repræsenteret ved kongehuset, de vil have mulighed for at købe den ydelse, som kunne være prins Henrik som promotor for en handelsdelegation til Sydøstasien og den slags. De kunne påtage sig repræsentationsopgaver for Grønlands hjemmestyre, så længe rigsfællesskabet består og de kunne kræve betaling for div. billeder som offentliggøres i blade og aviser.

Dermed slipper vi også for at tage stilling til, om offentligheden går de kongelige for meget på. Det bliver op til deres aktieselskabs bestyrelse at håndtere pressen. Det vil blive reguleret af en almindelig kostbennefit-analyse, på linje med den popstjernerene og skuespillerene gør sig.

Og vigtigst af alt, så behøver vi ikke afskaffe kongehuset. De sentimentale borgere, som hænger ved kongerøgelsen, de får en håndgribelig måde at vise deres taknemmelighed på, præcis den måde som kongens undersåtter altid har haft, nemlig pengegaven. Nu er det bare blevet valgfrit.

Vi slipper også for det umenneskelige spørgsmål, hver gang en kongelig skal gifte sig: er det nu et passende parti? I fremtiden kan aktieselskabs bestyrelsen selv sidde med deres poientsystem og afgøre om prins Christian må gifte sig med den eller den.

Til dronningens fødselsdag, kan kongehuset selv stå for salg ad de små Dannebrog på slotspladsen. Jeg lover jeg nok skal komme og vifte med flaget, hvis det sker ;-)